hæs·sule
hæste| hæs·sule | hæste |
subst.
[spor. i MØJy, SØJy og Angel; syn.: hæs·mand, stak·sætter]
= den mand, der sætter »Ìhæs. Skulde Sæden sættes i Stakke udenfor Gaarden, fordi der ikke var tilstrækkelig med Plads til det hele i Laderne, gik der Bud til ¨ æ Hæjsesætter. JAPeters.MLH.26. æn gamèl ¡hæsªsætè ku blyw so ø·vet so han ku sæt èn hæs næjstèn ¡e©·ªformèt = en gammel hæssætter kunne blive så øvet, så han kunne sætte et hæs næsten ægformet. MØJy.
| hæs·sule | hæste |
| Sidens top | |