hæssing

hæs·sætter

hæs·sule

subst. _ afvigende 1.sms.led: hæsè´

[spor. i NØDjurs]

Hæssæ ¨ hwil¶ æpaa Hæssæsullæen: go tyk Iegistolpæ, ræ wa graw i Jaan¶ = hæsset hvilede på hæssulerne, gode, tykke egestolper, der var gravet (ned) i jorden. NØDjurs.

hæssing	hæs·sætter
Sidens top