hæs·sigte
hæs·sule| hæs·sigte | hæs·sule |
subst. _ med sideformen hæsning. _ (»´ing:) hesèµ alm.; hej·snin $Voldby.
[af uvis opr.; spor. i Vends og ØHanH, desuden $Voldby; syn.: Ìhægte 4.2, hæsk, krylt x]
_ kun i flg. forb.: komme til hæssing = komme sig, komme ovenpå, komme til kræfter igen (efter sygdom, tab el. lign.). en daanet Mand vaagner op: No kam haj te Hessing (= nu kom han til sig selv igen). Vends. il¶èri wa komèn så møj¶ te heseµ i¡jæn, de haçj bÉ¿ po·l i feµ¶èn = ilderen var kommet så meget til ¨ kræfter, til live, havde fået så meget ånderum igen, at den bed Poul i fingeren. $Hellum. kom te hej·snin = komme til kræfter efter sygdom. $Voldby.
| hæs·sigte | hæs·sule |
| Sidens top | |