hær·vej
hærve·træ| hær·vej | hærve·træ |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) hærèl/ÁhærèÏ (K 1.9) alm.; også *harrild Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).
[af uvis opr.; muligvis beslægtet med hærve, jf. betydning 3 ndf.; mht. afledningsendelsen ´el (for redskab) se Hægstad&Torp.lii (enten oprindelig el. lånt fra ord som grittel)]
1) Hærrel = et Bræt oven paa Vognfjælen, naar der ages Torv (= tørv). *Angel (TerpagerÌ.ca.1700). Herrel (Herrl). *Hagerup.Angel.34.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bræt, hvorpå brød sættes i ovnen til forbagning [ØSønJy´Ø, spor. i øvrige SønJy; spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: gistne·fjæl, grittel]
 |  Tæt afhjemlet |
For at standse gæringen i brødet (bruges) en herrel, en lang fjæl, der lå i vand fra den ene gang, man bagte, til den næste. På denne herrel blev de "opslåede" og med mel og vand strøgne brød sat i en lang række ¨ og skubbet ind i ovnen i nogle minutter. Gløderne i ovnen var i forvejen "ragt" (= raget) sammen i ovnens midte. Sundeved. Brødene blev først "klistrede", dvs. oversmurt med rugmel, udrørt i vand; derpå blev de sat i rad på "hærlen", et tykt bræt af en halv alens bredde (= ca. 30 cm) og af ovnens længde. Den blev så skubbet ind i ovnen, for at brødene kunne "gistnes" (= forbages). Løjt.1978.89. Nu havde man to Herle ¨ (når) Brødene (på den ene) begyndte "o kogges" (jf. koge x), dvs. der kom smaa mørke Blærer paa dem ¨ blev e Herrel atter trukken ud, den anden Herrel lagt ved siden af ¨ og Brødene flyttet over paa denne, lagt med Bunden opad ¨ (de) fik et Snit paa langs med en Kniv (og blev) skudt ind. Den første blev belagt med friske Brød, og saaledes skiftedes. Sundeved. \ (også) = dejportion, der gennemæltes for sig (muligvis på hver sin hærvel). *Hygum.220.
3) = garnhaspe el. ´vinde [vel omdannet fra hærve·træ (fx i tilslutning til grittel); kun to kilder fra Haderslev´egnen] Outzen.
| hær·vej | hærve·træ |
| Sidens top | |