subst.
[vist forvanskning < svensk i häng eller fläng (= for langsomt el. for rask), jf. SAOB.H2003+F978]
Han gjorde det hen i hæng flæng. Uden Omtanke. *Krist.Anholt.126.
hænge·øret
hængshænge·ørethængshænge·ørethængs