hække·kål
hække·vogn| hække·kål | hække·vogn |
subst. _ 2.led: se ´e¡ri. _ genus: stof´neutr.
[< Çhæk 1.7; spor. afhjemlet; fagsprog]
= træskelet under sejl i møllevinge. Vingen bestaar af et Hovedtræ. Paa hver Ende af Hovedtræet udbreder Vingefladen sig saa. Paa den ene Side sidder Træsejlet; det er den smalleste Del af Vindfanget. Den anden Del kaldes hækèritj, den bærer Lærredssejlet. Hækkeriet er delt ved tre længdegaaende Pinde, der kaldes Regler og en Mængde tværgaaende Pinde, der kaldes Hækskeder. Vends.
| hække·kål | hække·vogn |
| Sidens top | |