hæg·torn
Çhæk| hæg·torn | Çhæk |
Se også Çhæk (subst.), Çhikke (verb.)
subst. _ med sideformen hække. _ hæk alm.; hÉk NVJy, sideform i Vends; hæ§k Sydjy´V, $Mandø; Áhæk $Bov. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: hæ÷k /hæk (K 1.4) Vends; hɧk NVJy; hæ§k Hards´V, $Ål; ´er (K 6.2)Ì Him, $Voldby, $Todbjerg, Bjerre, $Give; hæki(è) $Hundslund.
\ Ìjf. også Noesgaard.DS.63.
[< rigsmål; delvis sammenblandet med Çhæk]
1) = rigsmål (hegn af buske) [spredt i Østjy´N og ´M, spor. i resten af Jyll (nord for rigsgrænsen); syn.: Ìhæge]
2) = mørk skybanke (i horisonten) [vel overført < betydning 1; spor. i Him, MØJy og Hards´N] _ (vist kun i flg. vejrregel, ved forvanskning af rimparret sæk _ bæk:) Naar Solen ¨ gaar ned bag en mørk Sky ¨ det kan ogsaa siges paa den Maade: naar den gaar ned i en Hæk, staar den op i en Bæk. Him.
| hæg·torn | Çhæk |
| Sidens top | |