ÌhikkeÈhikke

Se også Ìhikke (subst.), Èhikke (verb.)

Çhikke

verb. _ he÷k/he§k/hek/Áhe(÷)k (K 1.4) alm.; hɧk NVJy; også hÉ÷k Vends; også hæ§k Hards. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = rigsm. [spredt afhjemlet] a be¡geñ¶èr å hek, dær ær nowèn dær snakèr åm¶ mæ = jeg begynder at hikke, der er nogen, der snakker om mig. $Tved.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = hive, snappe efter vejret; gispe [Hards, SVJy, VSønJy (±S, ± Vadehavsøerne), spredt i SØJy´N, spor. i øvrige SØJy og i ØSønJy (±S); se kort; syn.: bæffe, bælge 2, fante 1, hirre 1, hise 1, Çisne]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

hek ætèr a·ñ (= hikke efter ånde), som naar man kommer op af Vandet. $Agerskov. hañ lo¿ å he§kèr atèr æ å·ñ = han lå og hev efter vejret (efter at have grædt). Hards. han hekèt let laandt atter Vejr = han hikkede lidt langt efter vejret (dvs. trak vejret besværligt). SVJy. \ (spec.) = drikke begærligt. a ¡hu·ñ den ¡hekèr = Hunden bælger Vand i sig. *$Fjolde.

 Forrige betydning

3) (overført:) (der er) ikke noget, der hikker = ikke noget, der forløber forkert, dvs. alt er i orden [vist yngre, jf. ODS. II.hikke 2.3; spor. i NJy, Midtjy og SØJy] dær æ ¡ent ¡nò· dæ ¡hekèr = der er ikke noget i vejen; det går som det skal. AEsp.Læsø.

ÌhikkeÈhikke
Sidens top