Ìhæk
hæk·bygget| Ìhæk | hæk·bygget |
Se også Ìhæk (subst.)
subst. _ med sideformen hække (Vestjy mv.). _ hæk alm.; hÉk Thy´M, Mors (vsa. *he§k), sideform i Vends (iflg. AEsp.VO.); hæ§k Vestjy og Him´V (K 1.6) (også hɧk Thy´S), dominerende sideform i Bjerre; hæ÷k (i betydning 1.1) $Brarup; Áhæ÷k (i betydning 1.1) $Bov. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; fem. $Læsø; neutr. (i betydning 1) $Fjolde. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; hæ÷k (evt. hÉ÷k) Vends, (i betydning 1.3) sideform i $Brarup; også hæki spor. i MØJy´S.
[< nedertysk heck (= gitterværk mv.)]
1) om genstand helt el. delvis lavet som tremmeværk.
1.1) = led, låge [spor. i Sønderjy´S] et hæk = Laage (til at gaa igennem). Fjolde.
1.2) = sidestykke på arbejdsvogn (især brugt ved kørsel med hø, korn og tørv); anbragt let udadskrånende fra vognbunden og opefter; i ældre tid bestående af over´ og underlægte forbundet med tremmer, i yngre tid bestående af 2´3 vandrette fjæle (evt. med mellemrum) sammenholdt af lodrette endelægter og skrå tværlægter, jf. DF.XIV.126 [Vends´V, Han´V (med tilgrænsende sogne i Thy), Samsø, spredt i Han´Ø, Vends´Ø og på Læsø, spor. i øvrige Østjy og i Sydjy; se kort; syn.: Èhave, lejre x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Vognene have faaet Forbedring, ei mere bruger man paa Høstvognene det saakaldte Skrav (jf. skrave x) ¨ der laae ud fra Siderne af Hekkerne og skulle tjene til at rumme et saare bredt Læs; derimod bruger man (nu, dvs. i beg. af 1800´t.) 6, 7 til 8 Alens lange Hekker, der vel modtager et smalere, men og deslængere, og for Væltning sikrere Læs. SØJy (Begtr.Jyll.I.374). nær wi sku tjy e¶j, få¡læ·ngt wi åjjerwun¶ å lò no hÉ·k æpå, der war længer æn di skå·r wi brugt te dawle = når vi skulle køre (korn) ind, forlængede vi undervognen og lagde nogle hække på, der var længere end de sider (jf. skodde x), vi brugte til daglig. AEsp.VO. \ (også) = bagsmæk i »dragebåre. *$Tolstrup.
1.3) = tremmeside i holder til hø´ og halmfoder (for får og heste); hele denne holder (men da ofte, tydeliggørende, kaldt foder·hæk) [spredt nord for rigsgrænsen (dog kun spor. på Djurs); syn.: Çhjade] Faarene faae deres Føde i Krybber, som i store Faarehuse staae midt i Huset og ere paa alle Kanter omgivne med Hække, men i smaa Faarehuse ved en Sidevæg med Hæk paa Udkanten. Schade.Mors.312f. Faarestien var ret stor ¨ alle Faarene gik løse mellem hverandre. Ved den ene Langside var Hækken med Tremmer, hvorigennem Faarene kunde trække Foderet ud, og under Hækken var en Slags Krybbe, hvori optoges, hvad der faldt igennem Hækken. AarbViborg.1930.90 (jf. også ØH.1970.95). Efter Dyrenes Natur stod Køernes Trug paa Jorden, Hestens Krybbe var hævet i Højde med dens Bringe, og desuden fandtes over Krybben et ved skraatstillede Spoler dannet Aflukke til Hø, der kaldtes "æ Hæk". SVJy. hæ§k ¨ ovenover Krybben ¨ bruges naar Faarene fødes med Hø ¨ kan bruges ved Heste, men ikke almindeligt ved Bøndergaarde. $Hurup. æ Hæk ka aa væ onne æ Krøp, de kaalle æ no de bæest = hækken kan også være under krybben; det kalder jeg nu det bedste. SØJy. Faarene sørger selv for Strøelse, naar de faar Hø nok i Hækken (og noget falder på jorden). Frifelt&Kragelund.ØV.104.
1.4) = (del af) ålekiste. (indberetning 1718:) Undertiden består ålekisten ¨ kun af et gitter tværs over en sluse ¨ ved en vandmølle ¨ Spolerne, tremmerne foran ¨ bliver ofte kaldt ¨ hække, deraf undertiden betegnelsen »ålehæk om hele fangstindretningen. *MØJy (KrMøller.DÅ.42). Fiskeri er her ganske lidet af nu (pga.) de ¨ Hecker ¨ som Obersten sætter ved Broerne. *AarbSkive.1922.110. \ (af lignende konstruktion og placering:) grøde·hæk se grøde·rist.
1.5) = del af flettet gærde, som leder ind til lakseruse. I 1819 fangedes laksen i Randers fjord i "Laxegaarde, der bestaae af Iispæle, Hækker og Stæg ¨ Hækkene staae i to spyddannede Rader, som med den spidse Ende vende mod Strømmen og danne der en liden Aabning, hvori sættes et rusedannet Garn ¨". *AHRasm.DFR.29.
1.6) = tremmehylde (med tremmer i bund el. side). Langs Væggene er der Hylde ved Hylde, og paa Væggen tvers for Døren en Tallerkenrække (en Hæk). *Fanø. (ved festlig sammenkomst:) En Pølse maatte springe fra Rande; / Fra Hecken spranck (= sprang) den gamle Ost, / Som der haffde ligget saa lenge. *DSkæmtev.201. (talemåde:) Du ska et roes aa æ Wost, fa du haar æn i æ Hææk = du skal ikke prale af osten, før du har den i hylden. *SVJy.
1.7) = træskelet i møllevinge [syn.: hække¡ri] Sejlet sættes på æ hæk. *Fjolde.
1.8) = kurv (med tremmesider) til kartet, men endnu ikke spundet uld [spredt i Thy´S, spor. i Thy´M og på Mors, desuden Åbenrå] hÉk = kasse til uldtejer (jf. tøje x) efter kartning; havde ofte tremmesider; kaldes også en »tejne. $Torsted.
1.9) = tremmebur (uden bund). Gæssene kunde sætès i ¡hæk (= sættes i Hæk). Hækken var en Slags Bur ¨ af Trælægter, senere Ståltråd. Det stod på Klodser på Græsmarken og flyttedes efterhånden, som Græsset var ædt af. *$NSamsø. _ jf. også citat i Çdæl (slutn.).
2) = (øvre) bagparti af skib el. båd [spor. i NJy] hæk = (udbygning) over agterstævnen. AEsp.Læsø. \ (også, spøgende, som navn på musikstykke:) "Kirsten med hæg til vands", fordi en kone i Sønderho ¨ mindede om "en hæg til vands", når hun dansede med i dette stykke. *Fanø (Grüner´Nielsen.Vals.52f.).
| Ìhæk | hæk·bygget |
| Sidens top | |