Çhægt
Çhægte| Çhægt | Çhægte |
Se også Ìhægt (subst.), Çhægte (verb.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.5, K 1.8. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; neutr. Han´Ø, Him´Ø, Ommers (±V), spor. i MØJy. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìdog hÉ÷t Skagen; Çspor. også hÉj§t; Èdog hæj§t $Agger; ¢også optegnet *hitj, *hit; £også hejt MØJy, Samsø (jf. K 2.5); også (med længde) hej·t $Tved; Àogså hej·t (jf. K 2.5); Îdog Áhaj·t Åbenrå, spor. i øvrige ØSønJy´Ø; {konstrueret på grundlag af plur.
[< middelnedertysk hechte]
1) = lukkemekanisme i klæder; bestående af en lille metalhage, der griber ind i en tilsvarende bøjle (ofte tilsammen kaldt et par hægter, enkeltdelene kaldt fx krog·hægte el. han·hægte, hhv. malle·hægte el. hun·hægte) [alm. (dog kun spor. syd for rigsgrænsen); syn.: Çhage 3.3, krog x] et pa hæjtè æ èn hæjt å èn mo·n = et par hægter er en hægte og en malle. $Hundslund. Aftenen (i vintermånederne) gik for dem (dvs. folkene på gården) paa forskellige Maader, enten ved at lave Hejter (af messingtråd) ¨ og anden Husflid eller spille Kvot (= kort) og til Tider Højtlæsning. ØH.1950.71. æ haaj sit saa manne a dem rend’ omkring aa sæll Hæjter a Knapnaael aa Lomkleer a sødn nøj = jeg havde set så mange af dem (dvs. kræmmere) rende omkring og sælge hægter og knappenåle og lommetørklæder og sådan noget. Bundgaard.BGM.45. De (dvs. rakkerne, jf. rakker x) loddede ogsaa Kedler, klinkede Stentøj, solgte Hægter og Pibekradsere og sligt. AarbKult.1897.163. lin en Hæjt’, saa skrider en wal = lind (dvs. løs) en hægte, så skrider den vel (dvs. så glider det sidste grød nok ned). Aakj.LH.8. _ (talemåder, med varianter:) hÉjtè æ åsè gåt, sø skrærèrèn, han ku it sÒj knaphwòlè = hægter er også godt, sagde skrædderen, han kunne ikke sy knaphuller. MØJy. (ironisk:) Do æ kring te (= fiks til) Småting, do ka ves dan Hæjter? (= du kan vist lave hægter). ABerntsen.SS.10. A æ fræ VæsterÉjnen; a ka spÉl· å gjø Træsko, å mo·l å law Hejte = jeg er fra Vester´egnen; jeg kan spille og lave træsko, og male og lave hægter. MØJy. Hun vil bæer æ Bows, o hun haad ett andt end Hæjter o hæng em i = hun ville bære bukserne (dvs. bestemme i huset) og havde kun hægter at hænge dem i (dvs. var ikke handlekraftig nok). JJacobsen.T.II.7. De han van ve æ Hejter, de tabt han ve æ Knapnool = det (overskud), han vandt ved (at sælge) hægterne, det tabte han på knappenålene. Thy. \ (også) = (kun) krogdelen af denne lukkemekanisme (idet helheden kaldes hægte og malle x/marne/øsken el. lign.) [spredt nord for rigsgrænsen] Det passer sammen som hæjt te mall = det passer sammen som hægte til malle. Sall.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført) = ubetydelig ting el. mængde; alm. kun i forb. med nægtelse [spredt i MVJy, MØJy´SV, Sydjy og SønJy, spor. i Vends] de æ Áitj en Áhæjt ¨ væ·è = det er ikke en hægte (el. en sur sild) værd. $Rise (jf. Kok.Ordspr.69). Han bestelle aalle en hejt = han bestiller aldrig det mindste. MVJy. Han ku ¡í und¡væ·è så ¡mö¶è som en Hæj·t te di ¡fatè = Han kunde slet intet undvære (vilde slet intet give) til de fattige. HostrupD.II.2.25. Saalæng wor gammel Dejn saa "jegg", / da rejnt a ett hans Snak en Hejt = så længe vor gamle degn (i embeds medfør) sagde "jeg" (i stedet for som privatperson at sige Ça om sig selv), så regnede jeg ikke hans snak for noget som helst. Noe´Nygård.P.42. I sedder o løs o sjønger te hver en Ti, a gier et en gammel Heit for aald jer Hellehied = I sidder og læser og synger (i missionshuset) til enhver tid; jeg giver ikke en gammel hægte for al jeres hellighed. FanøUgebl. 22/4 1899. _ (spec., uden nægtelse:) Men ¨ de racht jå vås en gammel hæjt = men det ragede jo os en gammel hægte (dvs. kom jo ikke os ved). HAlsinger. (JyTid. 24/2 1957). \ (hertil vel også:) Det er da jæn hejt (= det er da én hægte), dvs. det er lige meget. *SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) i hånligt afvisende udtryk (svarende til rigsmålets "det er godt med dig/ham!", "du/han kan rende og hoppe!" etc.); jf. Ord&Sag.2001.43.
3.1) du kan have / vil du ikke have en (gammel) hægte (etc.) [spredt i Syd- og Sønderjy (nord for rigsgrænsen)] Jeg vil ikke opfylde dit ønske udtrykkes fyndigt ved: ¨ do ka hå¶ èn hæj§t. $Lejrskov. Vil do ha en Hejt o prik ved di Tænd mæ (= vil du have en hægte og prikke ved dine tænder med), noget man siger til et urimeligt og fordringsfuldt Barn. SØJy. "Det hår a jo fåbøjjen dig". "Jammen mi muer hår gjeen mæ lov, så no ka do ha en hæjt" = det har jeg jo forbudt dig! _ jamen min moder har givet mig lov, så nu kan du have en hægte. Fredericiabogen.VII.23.
3.2) du kan sluge / vil du ikke sluge en hægte (etc.) [spor. i Thy´S samt MVJy´N og ´V] Hvis man havde mange Planer, hed det: aah, vel du et slug en Hejt. UlfborgH. Du ka slug en Hejt o drek Wand te (= og drikke vand til). AarbHards.1930.128.
3.3) du vil/skal/kan/gør en (gammel) hægte [spor. i Sall, Hards´Ø, MØJy´S, SØJy og SønJy] Du kan en Hegte = du kan slet ikke (det, du påstår). Haderslev (Kok.Ordspr.69). do væl æn gammel hæj¶t, væl do = du vil en gammel hægte, vil du. Nedladende svar på bemærkningen "jeg vil" (et eller andet). Ejsing.Sallingmålet.131. Han ¡men¶, te han ¡spar¶ ¡ve èt, mæn han gör en ¡gamèl ¡Hæj·t = Han tror, han sparer ved det (dvs. ved at købe billigt kram), men han gør "en gammel Hægte" (aldeles ikke). HostrupD.II.2.152.
4) = kræfter, styrke [< ældre dansk hægter (= penge, svarende til knapper, spir, søm, jf. VKrist.Gadespr.289+472+500)] _ kun i flg. faste forb.: have alle (sine) hægter behov = have brug for alle sine kræfter, al sin sjælsstyrke el. lign. *$Børglum. *ØSønJy. _ komme til hægter(ne) (forb. uden art. dominerer syd for en linje Holstebro_Silkeborg_Horsens og er næsten enerådende i SønJy) = komme sig, komme til kræfter igen (efter sygdom, udmattelse, chok etc.) [Nørrejy (dog kun spor. i NVJy), Sundeved, Als, spor. i øvrige SønJy (nord for rigsgrænsen); se kort; syn.: Èarke 1, hæsk, kritten(de), krylt x]
 |  Tæt afhjemlet |
Haj æ we å kom te hejteren igen, dæj gammel døwl, no blywer haj sko krøj te Hjallerup Marki = han er ved at komme til hægterne igen, den gamle støder (jf. djævel 5); nu bliver han sgu kry (dvs. frisk) til Hjallerup marked. Vends. (spec.:) no kom vi te wår hæj§tèr i¡gjæn = (nu) fik (vi), hvad vi havde mistet, blev godt til mode. $Darum. (jf. også:) Ven ¨ e Outschon skuld te å begynd, va han e miest Ti sånt e let fro æ Lægte (trykfejl for: Hægte?) = da (skov)auktionen skulle til at begynde, var han det meste af tiden sådan lidt fra hægterne (dvs. ved siden af sig selv). *HAlsinger. (JyTid. 26/2 1956). _ komme til hægterens/hægten(s) = d.s. [vel forvansket under påvirkning af synonyme forb. med vbs., fx til kryltens; spor. i Vends]
| Çhægt | Çhægte |
| Sidens top | |
}){kind=link}