hæg·som
Çhægt| hæg·som | Çhægt |
Se også Çhægt (subst.), herd (subst.)
subst. _ med sideformen hægte. _ (i betydning 1:) *hegt, *hægte (el. lign.) alm.; *heyt NSamsø; *hette Fanø; (i betydning 2:) hÉtj Vends; hÉjt $Lild (rettet i henhold til F.III.1147); hægt $Læsø; *hæjt SVJy. _ genus: (i betydning 2:) neutr. el. (sj.) mask. Vends. _ gammel dativ (i forb. i hægte, jf. betydning 2): også hÉ÷tj Vends (dog hÉ÷t Skagen). _ plur.: (i betydning 2) ´er (K 6.2).
[< middelnedertysk hechte (= hilde, fængsel mv.)]
1) = tøjr; »Ìhilde 1 (til græssende kreatur mv.) [spor. i ældre kilder fra Nørrejy´M og ´S (fortrinsvis i landsbyvedtægter)] (1697:) Huis Queg, som springer ouer heyneds gaarder ¨ og ey er ført heyt paa, betaler for huer hefde 4 skip. Biug = den, hvis kvæg springer over hegnsgærde og ikke har hilde på, skal betale for hver hæft (dvs. hver gang det bliver indfanget) 4 skæpper byg. NSamsø (DSaml.1Rk.II.238). (vi skal) ringe (= sætte ring i næsen på) voris svin og holde dennem i hecte, for at de ikke skal oprøde ¨ kornvangen (= rode vangen med korn op). Sall (Vider.III.322).
2) = undersøisk forhindring; grund (som fiskeredskaber mv. let griber fat i) [spor. langs kysten af Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet fra Læsø til Holmsland; syn.: hold 4] vest for Ringkjøbing ¨ er en plads, som de gamle fiskere kalder Kalmar Hæjter. Når de sætter deres liner der, kan de ikke få dem igjen. SVJy (Krist.DS.III.403). der er i hÉtj li·g u·n får dæ u·r bånk = der er et hold lige uden for yderste revle. AEsp.VO.II.79. \ faste forb.: gå/komme/stå i hægt(e) = sætte sig hhv. sidde fast (om fiskeredskaber mv.) [spor. i Vends] nær wi drow wo, kam wi tit i hÉ·t = (når vi drog vod), kom vi tit i hægte, dvs. voddet kom til at hænge fast i noget. Skagen (AEsp.VO.II.79). (overført:) haj er kommen i hÉ÷t ¨ om en mand, der er faldet i snak og har glemt tiden. Skagen (AEsp.VO.II.79). _ tage hægt = sætte sig fast. vi tow ¡hægt = vor vod, trawl hang fast i noget på havbunden. *AEsp.Læsø.
| hæg·som | Çhægt |
| Sidens top | |