![]() | ![]() |
Se også hæfler (subst.), Ìhiffel (subst.)
subst. _ med sideformen hiffel. _ (l/Ï K 4.8:) hæfel alm.; også hifèl Sønderjy. _ genus: fk. alm.; neutr. SlogsH. _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = sjusket klædt kvinde, sjuskedorte [< Ìhæfle 3; NVJy, MVJy´N og Him´SV, spredt i Han, øvrige MVJy og SVJy´N, spor. i øvrige Him, Midtjy og Sydjy samt Sønderjy´S; se kort]
![]() | ![]() ![]() |
hon komme som denj Hæffel hon æ = hun kommer som den sjuske, hun er. $SSamsø. en sære (= meget sær) Heffel = uordentlig (person). Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = meget snakkende, rapkæftet kvinde; sladrekælling [< Ìhæfle 2.1; NVJy (± Thy´N), Fjends´N, spredt i øvrige MVJy, spor. i MØJy og Sydjy; se kort]
![]() | ![]() ![]() |
En Hæffel (er) en, der gaar fra den ene til den anden og taler ondt. SØJy. en støk hæfèl (= et værre stykke kvindfolk), om en kvinde, der vil have sin næse i noget (dvs. er nysgerrig og vil sladre). Hards (HPHansen.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = (gnaven,) ondsindet kvinde; kælling [< Ìhæfle 2.1; spredt i Midtjy, spor. i NVJy, NØJy (± Him´N), Midtjy, SØJy´S og Sønderjy´N] Hæfle (= hæfler), dvs. mindre pæne gamle Kællinger, altsaa et Skældsord af de værste; "så¿ñ (= sådan) en gammel Hæfel". MØJy. han vild law Agernkaffe te hans Swigermuer ¨ for de haaj han høt war saa gue te, aa fo gammel Hæfler te aa legg dje Uenskavsfuldhied aa mæ = han ville lave »agernkaffe til sin svigermor, for det, havde han hørt, var så godt til at få gamle kællinger til at lægge deres ondskabsfuldhed af (med). SkiveU. 3/12 1915. \ (også:) Heffel, en tarvelig og usædelig Kvinde. *Thy´S.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = arbejdsivrig person [< Ìhæfle 1.2; syn.: hæfler 1] Hæffel = Arbejdsmenneske, Slider. FanøUgebl. 9/1 1937.
5) = udslidt dyr [< Ìhæfle 1.2; spor. i Sønderjy] en gammel hiffel = et »udgangsøg (dvs. en hest), der er opslidt af arbejde. NRangstrupH. æn gamèÏ ¡hæfèÏ = en gammel Hæffel, især om gl. dårlig Ko. $Vodder.
![]() | ![]() |
Sidens top |