hæder
Ìhæders| hæder | Ìhæders |
adj. _ *hæerle Vends; *heddele Him (vsa. *hæddele); he·rlè Fjends; hæjèle MØJy; også (yngre, rigsmålsnært) hæ¿Ûèrli, hæÛ¶èrli, hæ·Ûèrlè spredt i Nørrejy; (læseudtale:) hæ·dèÏè $Vodder.
[delvis sammenblandet med hædelig; spredt i Østjy, spor. i Vestjy og Sønderjy´N]
= rigsm. (ærlig, pæn mv.). Di fæk hender osse godt nåk mæ å heddele sot o¶ we Pi Hu·smand¶ = de fik hende (dvs. jordemoderen) også godt nok med og pænt sat af ved Per Husmands. HJens.HDF.43.
| hæder | Ìhæders |
| Sidens top | |