hæderligÇhæders´

Se også Çhæders´ (sms.led)

Ìhæders

adj. _ hi¶ès alm.; he¿ès $Tvis; også hej¶ès HammerumH (vsa. *he¿rs), BøllingH.

[< hæder 1; spredt i Hards´M og ´S]

= gæstfri; bl.a. for at vise gæster, fremmede, hvad huset formår; jf. hæder 1 (forb. til hæders). Kaffe så man kun til store Højtider og når der kom fremmede, man vilde "væ hies mæj" (= være hæders med), dvs. hædre _ gøre godt. UlfborgH. Den slags (dvs. sprækkekringler) blev brugt til o vær hi¶es mæj (= at være hæders med), som en Kone sagde, d.v.s. hædre en gæst med, der skulle have en bej brø¿ o èn dram¶ (= en bid brød og en dram). HPHansen.HÆ.54. hun æ så hæsle hi¶es te o nøes (= hun er så skrækkelig ivrig til at »nøde; om) ¨ en Kone, der pressede sine Gæster til at nyde det mest mulige. HPHansen.GD.III.155. hun wår så hej¶ès hwæ· g嵶 dæ kam fræmè = hun var så ¨ øm over sin ære ¨ hver gang der kom fremmede. HSandv.Stauning.75. \ (spec.:) "De war saadan så hej¶es", naar man giver nogle store Folk (store Bønder) en Gave, eller sine Velgjørere (nemlig som gengæld el. påskønnelse, jf. citat under hædre). *Hards (PKMadsen.Opt.).

hæderligÇhæders´
Sidens top