Se også Ìhæde (subst.), Èhæde (verb.)
subst.
[jf. ODS. I.hæde (= håne, spotte)]
= fortræd. hand giör mig saa megen harm oc heed = han gør mig så megen skade og fortræd. *Ribe (TerpagerÌ.ca.1700).
Ìhæde
ÈhædeÌhædeÈhædeÌhædeÈhæde