Gyrite

gyse

Se også gis (subst., interj.)

gys

subst. _ gy¿s/gy·s (K 1.1) alm.; jyw¶s Vends (±SV); gyjs Vends´SV, Han og Thy; gës $Erslev, $Vroue, Sønderjy´V (K 2.1); gi¿s Mols. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end. alm.; også gyj·s Thy´N.

[spor. afhjemlet; syn.: Ìguse 3]

= rigsm. æ hå¿r så¿n no sæ·r gyj·s = jeg har sådan nogle sære gys (dvs. kuldegysninger). Thy´N. _ (spec.:) Gysen kom over ham ¨ Bruges gemeenligen om gamle unge karle (= ungkarle), naar det stikker dem, oc de faar hastig i sinde at givte sig. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700).

Gyrite	gyse
Sidens top