gipsing
gise·kande| gipsing | gise·kande |
subst., interj. _ med sideformerne gisse, gys, gysse. _ gis alm.; også gisè SønJy (undt. øerne), spor. i Nørrejy; spredt også gys, gysè (dog kun spor. i Vends og i SønJy); overalt også (gentaget, som interj.) gis´gis(´gis), gys´gys(´gys) etc.
[jf. ODS. I.Gis; spredt nord for rigsgrænsen (dog kun spor. i NØJy, Djurs og SØJy)]
1) = lokkeråb, kælenavn til (lille) gris [spredt nord for rigsgrænsen (dog kun spor. i NØJy, Djurs og SØJy)] Her er saa Grijsi. Gis, Gis! Nej, haj reeser sæ pinnede entj = her er så grisen; gis´gis; nej, han rejser sig pinedød ikke. Thise.LS.I.90. ¡gys ¡gys ¡gys siger man, når man klør grisen. AEsp.Læsø.II.109. Naar et Svin skulde slagtes ¨ gik Faster foran Svinet og holdt en Spand med Svinets Livret foran den, saa den smaskede deri og var godt tilpas; imens sagde hun Gys, Gys, Gys. Intet Dyr maatte gaa forskrækket i Døden, thi da vilde det gaa ud over Kødet. Fjends. \ (hertil:) gisse·basse = lille gris [med samme udbredelse; barnesprog] _ gysse·basse = d.s. [spor. i Nørrejy]
2) (overført) = kælenavn til lille barn, der har griset sig til [spor. afhjemlet] no hå dín betè gis jo lawè di båw·sèr fu¬· i¡jæn = nu har du jo lavet dine bukser fulde igen, din lille gris. $Vroue.
| gipsing | gise·kande |
| Sidens top | |