gysgyselig

gyse

verb. _ (y·/yj K 2.0:) gy·s alm.; jyw·s VendsÌ (også yngre gyj·s); g(j)yjs Han´Ø; gyw·s $Voldby; gi·s $Tved. _ præs.: ´er (K 6.2) alm. i Nord- og Midtjy; jyw¶sèr (etc.) VendsÇ; gy¿sè MØJy´N (og i yngre dialekt resten af Østjy´M og ´S); gy¿s DjursÈ, MØJy og SØJy; gys SVJy¢, Sønderjy; _ præt. og ptc.: a) svag bøjning: ´t alm. (med tilkomst af vokalstød eller klusilspring£, bortset fra TonalOmr (K 1.9))À. _ b) stærk bøjning (kun i præt., vel rigsmålspåvirket): gø¿s spredt afhjemlet; gjø¿s Nordjy; ge¿s Mols; gø·s Sønderjy´SØ (K 1.1).

\ Ìdog jyw¶s $Børglum; Çogså yngre gyjsèr, gysèr; Èdog gyw¶s $Voldby, gi¿s (og yngre gi¿sèr) $Tved; ¢spor. også yngre gysèr; £fx gëst $Vroue, $Tvis, $Hostrup; Àogså (yngre) præt. og ptc. gyjst Vends.

[mht. enstavelsespræsens se Kort.nr.87; spredt afhjemlet (tættest i Østjy)]

= rigsm. a blew¶ så båµ· a ge¿s we¶ èÛ = jeg blev så bange, jeg gøs ved det. $Tved. han ka præjk så de ka gyys i wos, ham æ præst = han kan prædike, så det kan gyse i os, ham præsten. HammerumH (Hards). De kund vær så kolld vinne en drok a et te de orndle gyst jen = det (dvs. øllet) kunne være så koldt, når man drak af det, at det ordentligt gyste en. ØSønJy´M. a gysèr får æ æñ· o¶ è = jeg gyser for enden på det (dvs. er bange for, hvordan det skal ende). $Vroue.

gysgyselig
Sidens top