gurket

Çgus

Se også Ìgud (subst.), Çgus (subst.), Ìguse (subst.)

Ìgus

subst. _ gu¿s/gús (K 2.1) alm.; også jús BørglumH; også *jus, *juws Vends´NV. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end. $Torsted.

[< Çguse; formen med j´ skyldes muligvis sammenblanding med gys el. Çjuks; jf. Ìguse 3; spredt i Vends, spor. i Han og NVJy´N; syn.: gussi]

= gys, sæt. No laa Smej sin Haaj aapaa min høve Skoller. De ga ligfram e Juks i mæ = nu lagde smeden sin hånd på min højre skulder; det gav ligefrem et sæt i mig. Thise.NKS.17.

gurket	Çgus
Sidens top