ÇgusÇguse

Se også Çguse (verb.)

Ìguse

subst. _ med sideformen gus. _ gu·s/guw·s (K 2.0) alm.; (i betydning 1) gu¿s/gús (K 2.1) Nørrejy. _ genus: (i betydning 1) fk. el. stof´neutr. alm.; mask. $Tved; (i betydning 2´4) fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[jf. vestnordisk gjósa (= strømme, om vand og luft)]

 Næste betydning

1) = kold tåge fra havet, havgus [< rigsmål; spredt i Vends, spor. i øvrige Nørrejy; syn.: hav·guse] wi foo¶r såmtijjer en li¶ guwws uw frå haw¶we = vi får sommetider en led guse ude fra havet. AEsp.VO.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = byge [Ommers´SV, MØJy´NV; se kort; syn.: iling 1, kule x, mol x, skure x, æl]

Tæt afhjemlet

Wa tö¶rèn føst skruÛ¶, ku èÛ it gyèr så møÛ¶, om Ûèr kam ¨ èn gu·s, få de wa så it ajèr en di uÛ¶è tö¶re, dæ fæk let wan¶ = var tørvene først skruet (jf. skrue x), kunne det ikke gøre så meget, at der kom en byge, for det var ikke andre end de yderste tørv, der fik lidt vand. NPBjerreg.ÅOmmers.53.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = gysen [jf. Ìgus; spredt i Vends, spor. i øvrige Østjy (±S) samt i NVJy; fortrinsvis i ældre kilder] Guse betyder og (= også) Gysen, Knug eller Kulde i Legemet, som ved Feber, Skræk, Tungsind etc. Becher.ca.1815. (ved) Feberrystelse (kan siges): der kam non Guvser øver mæ (= der kom nogler guser over mig). Lars.Ordb.78. de kam øwe ham som en guuws (= det kom over ham som en guse), dvs. det kom overraskende. Vends.

 Forrige betydning

4) = vrede, hidsighed; sære indfald; nykker [spor. i Nord- og Midtjy] Den siges at have GuvsÉr, der til enkelte Tider er forkert i Hovedet, bliver ustyrlig. Grønb.Opt. dær ær gal· Gu·ser i Hwåt po ham (= der er gale guser i hovedet på ham), dvs. han har en Skrue løs. Vends. Hon haajj Guse, neh de toh hin, a ka kall et Flywkulle ujen aa lyww = hun havde nykker, når det tog hende, jeg kan kalde det flyvekuller uden at lyve. Thomaskjær.PK.16.

ÇgusÇguse
Sidens top