gukke¡nille
Çgul´| gukke¡nille | Çgul´ |
Se også Çgul´ (sms.led), Ìgulv (subst., sms.led), gulve (verb.)
adj. _ (l/Ï K 4.8:) gu¿l/gúl/gu·l (K 2.1, K 1.1) alm.; guw¶l NJy, Fanø, Mandø, sideform i Thy´N; gu(w)·l Rømø; også guÏ Als; også *gew¶l, *gyvl Tyrstrup. _ som 1.sms.led: se Çgul´. _ neutr.: ´t NØVends og NØDjurs (K 7.4); gul¶t $Anholt; gu¿¬t Samsø; gu·¬t Sønderjy´SØ (vsa. gu¬t Als). _ plur.: gu·l/guw·l/Águ(w)·l (K 2.0, K 1.9) alm.; også gu·¬ Thyholm; også ÁguÏ Als.
= rigsm. (om farve). Til at farve guult bruger den gemeene Mand nogle gule vilde Urter, som de kalder »Visse, saa vel som og nogle smaa Riss, der voxer overflødig i Kiær og Moserne, og kaldes Poes (= »porse). AarbRanders.1915.54. haj war både guw¶l å bloo¶ å òòl di tæsk haj fæ·k = han var både gul og blå af alle de tæsk, han fik. AEsp.VO. (subst.:) dæ· ¡möjèÏ ¡gu·¬t i è = der er meget gult i det, om alt det gule Ukrudt, der kan findes i Kornet. Sundeved. (talemåder:) "Den gule Hund er nok efter dig", siges til den dovne. Hards´N (Sgr.III.108). Hvern (= når) e Enge er gule, verd (= bliver) e Lader fulde; hvern de er hvide, er det skide (= skidt, dårligt). Kok.Ordspr.148. _ (overført:) haçj bÏøw båÛè ¡gu¿l å ¡grö¿n ow mi¡soç¿jèÏs = han blev både gul og grøn af misundelse. $Gosmer. hon ærget sè båÛè ¡gu¿Ï å ¡grö¿n = hun ærgrede sig både gul og grøn. $Hundslund. (subst.:) væñ de gu·l úr a æ öw§n = vende det gule ud af øjnene (dvs. blive gal). $Vroue. \ faste forb.: gul havre (el. som sms. gul·havre) = (navn på) havresort (efter kernens farve); jf. JLange.ODP.I.168f. [jf. »hvid havre; spor. i Midt- og Sønderjy] ¡gu¿l ¡hawè ¨ brugtes ¨ paa hede´ el. sandjord. Navnet knyttes til kærnefarven. MØJy. _ gul kløver (el. som sms. gul·kløver) = humlekløver el. humle´sneglebælg; jf. JLange.ODP.II.727+39 [spor. i Øst- og Sønderjy] _ gul sennep (el. som sms. gul·sennep) = (planten) agersennep; jf. JLange.ODP.II.601 [spor. i Sønderjy] _ gule ærter = rigsm. (madret) [spor. afhjemlet]
| gukke¡nille | Çgul´ |
| Sidens top | |