gul·spurv
Çgulv´| gul·spurv | Çgulv´ |
Se også Çgulv´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 4.8, K 1.1. _ som 1.sms.led: se Çgulv´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; også fk. Sønderjy´S. _ bf.: »kort 2 (med noter), jf. K 4.8. _ plur.: (l/Ï K 4.8:) gol·/go÷l/gwo÷l/gwol(·)/gul·/Ágol(·) etc. (K 1.3, med samme vokalisme og samme længdeforhold som i sing.) alm.; guèl Thy; også gòlè $Læsø; gulè Angel; golèr $Fjolde.
\ Ìspredt også gu¿l; Çogså gwol¶, gwòl¶ Thyholm; Èogså gwål¶ spredt i ´V, spor. i ´Ø; også wol¶, wål¶ spredt i Hards´SØ med tilgrænsende egne i SVJy´NØ, spor. i Hards´NV og Sall´N; også *gjol spor. i Midtjy; ¢også gu¬¶/gu¬ (K 1.1) ØSønJy´NØ; også guÏ ØSønJy´SØ, Angel; også goÏè, guÏè SSlesv; £også gwol¶t spor. i ´V og ´S; Àogså gwol¶t spor. i ´SØ.
[1553: guoll Ålborg (JySaml.1Rk.II.138)]
1) = rigsm. gu¶lt i wòr gammel huks war å tæjlsti¶n i tjykkent å peksti¶n i brøø¶gst = gulvet i vort gamle hus var af teglsten i køkkenet og »piksten i bryggerset. AEsp.VO. gwo϶èt i Stuer og Køkken var af Træ, i Bryggerset af Ler; ¡fièϪgwo϶ di bÏøw ¡sku·rèt å ¡strøj¶ mæ ¡so¿j = Fjælegulv (dvs. bræddegulve), de blev skuret og strøet med Sand. $Gosmer. wi ¡sku·rèÛ da wò ¡guèl mæ en ¡hal·m¡wesk å ¡se߶ = vi skurede da vore gulve med en halmvisk og sæbe. Thy´N. wi håÛ· èn be§tè sòw·kamèr, dæ· wa fjæ·lgwòl¶, mæn hÉjsèn war¶ dær pe§kèÛ gwòl¶ a sti¶èn i è g嵶 = vi havde et lille soveværelse, dér var der bræddegulv, men ellers var der pikket (jf. pikke x) gulv af sten i gangen. Thyholm. I Dagligstuen ¨ og Storstuen bestod Gulvene af faststampet Ler, der ved højtidelige Lejligheder bestrøedes med Porsgrønt eller grønne Kviste. Til daglig nøjedes man med Sand. SJyAarb.1952.38. (talemåde:) Om en, der snart er "højt oppe", snart "langt nede", siges: Han er enten o æ Låwt (= på loftet) eller under æ Gwol. Ussing.Erritsø.189. \ faste forb.: feje gulvet = danse den første dans ved bryllup [spor. i Nord- og Midtjy] så fo¿r ska·fèrn å bowèrpi©èrn dæñ fø·st dåñs; de ka¬ès, te di ska fÉj· gu¶èlèn = så (dvs. efter bryllupsmiddagen) får skafferne (jf. skaffer x) og bordpigerne den første dans; det kaldes, at de skal feje gulvet. Kvolsgaard.L.132. fej Gwol¶et = danse første Dans med Bruden ved et Bryllup eller ved en Legestue med Pigen i den Gaard, hvor Dansen holdtes. MØJy´SØ. _ ligge ved gulvet = (i seng) ligge længst væk fra væggen [spredt i SønJy] Dæ lo· tre· Bö·n i jæn Sæng; dend störrest lo· ve e Gul, dend næststørrest ve e Væg, o dend mindest i e Medt = der lå tre børn i én seng; den største lå ved gulvet, den næststørste ved væggen, og den mindste i midten. ØSønJy. \ (spec.) = dansegulv [spor. afhjemlet] hon war entj ooe gu¿lt hile nætten = hun var ikke af gulvet hele natten. AEsp.VO. hun vå ¡o¬tèns o a ¡goÏè = hun var altid på Gulvet, dvs. fik danset meget. $Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = afsnit, fag i lade (mellem to stolper); i ældre kilder også om dobbeltfag; man holdt alm. hø og (hver type) korn adskilt i hver sit gulv, jf. byg·gulv, havre·gulv, hø·gulv, korn·gulv, rug·gulv [Nord- og Midtjy (± Hards´S), spredt i Hards´S og Sydjy, spor. i ØSønJy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
(fæstebetingelser 1782:) At ham skienkes ¨ Tømmer til 2 Gulv Lade eller 4 Fag, tilligemed fornøden Vænder og Riishug (= tækkekviste og ´grene) af Skoven samt Tække´Lyng. HimmerlKjær.1919.194. I østre Side var først _ fra Nord _ Laden med seks Gulve, Høhus, Stald (Hestestald), Vognskjul og Porthus, tilsammen seksten Fag. AarbVends.1933´34.191. I wå lå· ha· wi trej¶ beñeµèr i hwær gwål (= i vor lade havde vi tre »bindinger i hvert gulv); e (= et) ¡gwål blev fyldt med kornneg op til remmen (jf. rem x), lagt pænt i lag, det nederste med rodenden nedad. $Haverslev. ¡dæñ¶ ¡gu¶èl, som wi ¡haj· ¡næjst we è ¡stø¬¶, ¡dæñ¶ blÒw jo ¡brojt te ¡fu·r¡low¶ = det gulv, som vi havde nærmest ved stalden, det blev jo brugt til »foderlo. Thy. ku gwollen bare wu fu·l hwa¡a·n oo¶r, ska wi entj kla·w, men ta·k = kunne gulvene bare blive fulde hvertandet år, skal vi ikke klage, men takke. AEsp.VO. Gulvenes Bund, der i Almindelighed var den naturlige Jord, blev inden Negene sattes ind, belagt med et ret tykt Lag Halm. I det første Lag Neg, der sattes i Bunden af Gulvene, stilledes Negene paa Rodenden og omtrent lodret, idet man begyndte fra Midten af Rummets Bund. $Houlbjerg. a haar endda faat manne sød’ Kys af hind, nær vi war jænne i æ Gwol = jeg har sandelig fået mange søde kys af hende, når vi var alene i høgulvet. Aakj.BS.42. \ faste forb.: sætte i gulv = »gulve [spor. afhjemlet] _ være/stå i gulvet = have arbejdet med under indhøstningen at anbringe negene i gulvet [spor. afhjemlet] \ (også, i tryktabsforb.:) som mængdeangivelse [spor. afhjemlet] èn gul ¡hë = høet, der kan være i et gulv. $Torsted. \ (også) = fag i stuehus [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] (aftægtskontrakt 1739:) Skal de gamle Folch begge deris Liifstiid beholde fri Huusværelse i Gaarden hvortil dennem er anviist et Gulv i Isterradhuuset nestved Stuen. Bilde.Gjerrild.196. Rollingen er åt gvol = stuehuset er otte fag (stort). Vends.
3) = rum eller boks, hvor hoppe (el. so) anbringes, når den skal føde [spor. i Midtjy´Ø; syn.: føl·gulv] dæñ æ ¡we¶è go i ¡go϶ = den er ved at gå i gulv, siges om Øget, der skal sættes i Box inden Folingen. $NSamsø.
| gul·spurv | Çgulv´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}