gulv·dække
gulveken| gulv·dække | gulveken |
verb. _ udtale »kort (med note); jf. også K 4.8. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t Vends, Han, Thy.
\ Ìogså wol· spor. i MVJy´N og Ommers´V; Çogså yngre gwål·
[< Ìgulv 2]
1) = sætte korn/hø på plads i lade; iflg. nogle kilder spec. om det underste lag af neg (vist ved tilknytning til Ìgulv 1) [Nordjy (dog kun spredt i Vends, og ikke optegnet fra Læsø), Midtjy (dog kun spredt på Djurs´N og i egnen nordvest for Horsens, kun spor. på Djurs´S og Samsø), spredt i Sydjy, spor. i Sønderjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
gølle = legge Korn i Laue (i lag) udi Laden eller Korn´Gullet. UkSjy.ca.1700. Hjemme i laden læsser karlen af, konen, pigen eller et større barn eller to tager fra og manden gulver. Fjends. Dæ·r fårkè æ kå¶l så æ ne·g in¶ i jæn¶ å æ gwol·, å så sku Få¶r å jæn¶ te gwol· dæm. Føst så¶t vi æ stæj¶l, de·l sæj dæn føst law¶, hu·r æ ne·g sto åp mæ æ kjanne åpar, så æ muks æ¶t sku ta får manne å dæm. Ræsten blöw så lå¶ mi·r æller menne wanret, mæ æ kjanne in¶ar = dér forkede karlen så negene ind i et af gulvene, og så skulle far og én til gulve dem; først satte vi stejlen, det vil sige det første lag, hvor negene stod op med kernerne opad, så musene ikke skulle tage for mange af dem; resten blev så lagt mere eller mindre vandret, med kernerne indad. Ejsing.Salling.99. Han begyndte altid at "gvolle" (kornet) midt i e Gvol (jf. Ìgulv 2). Først to Neg mod hinanden, saa to i Kors mod de første, siden i Kreds uden om. Fjends. wi war da nøj¶ te å leg· ne·gèn skafæjst, hæl·s ku wi ejk ha gu·lt kuènè årlè = vi var da nødt til at lægge negene skagefæstet (dvs. side om side, skiftetvis top mod rodende) ellers kunne vi ikke have gulvet kornet ordentligt. $Haverslev. (spec.:) særlig forhen brugtes det i Regnvejr aa gvoll¶ Høj hen, nemlig at efterstoppe Høet, som var i Hus, for at give bedre Plads. Lars.Ordb.78. _ (overført, spøgende:) Karlene og Pigerne laa i Høet om Natten mellem hinanden, og saa fik de gærne en gammel Mand "te o gwål djæ Bien" d. v. s. til at dække Folkenes Bene med Hø og træde det godt til. HPHansen.GD.88. han æ en lie jæn aa set tee Buer, han guolle ind, lissem han e haa faatt nød fae = han er en led én at sætte til bords, han gulver ind, som om han ikke har fået noget før. Ommers. om én der havde været temmelig høj i Hatten og saa var blevet dukket: "a ska lov· for han bløv gwoller hen" (= blev gulvet hen). Hards.
2) = stable tørv [spredt i ØSønJy, spor. i MØJy og Bjerre] gøl ¨ siges om Tørv, naar man lægger dem ovenpaa hinanden i en vis Orden, f.Ex. naar man bygger en Muur udenom en Stak, for at Stakken bedre kan skyde Vand. SRangstrupH. å ÁgöÏ æ Átårè te di ¡it rus ¡u·è i è Ápo·tfach = at gulve tørvene, så de ikke rutscher ud i portfaget (dvs. portrummet). $Bov.
| gulv·dække | gulveken |
| Sidens top | |
}){kind=link}