Ìguffeguffel

Se også Ìguffe (verb.)

Çguffe

verb. _ ®gof _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< Ìguf; spredt i Midtjy´Ø, spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen)]

_ kun i flg. forb.: guffe ¡i sig = spise el. æde grådigt; smovse.

Ìguffeguffel
Sidens top