gruttings·kværn
Ìgryde| gruttings·kværn | Ìgryde |
Se også Ègrue (verb.)
verb. _ gry¿ alm.; gryj¶ Vends, Mors; gryj $Agerskov. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; grër (K 2.1) Thy, Mors, Fjends. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1, dog i præt. med tab af evt. stød) alm.; gry· hhv. gryj¶ $Agerskov; (præt.) gryj· SVJy.
1) = rigsm. [formentlig < rigsmål; spor. afhjemlet] de gry¿èr å daw¶ = det gryr af dag. $Vorning. a ste© ¡åp i ¡law¶ de ¡gryj· = jeg stod op, da det gryede. $Ål.
2) = vrimle, myldre [muligvis udviklet af en ældre betydning "spire frem", jf. ODS. IV.gry 2.2, Kalkar.II.81; spredt i Vends og på Mors, desuden $Læsø; fortrinsvis i ældre kilder] være saa fuld (af utøj) ¨ at det gryer. Melsen.1811. ¡luwsèn ¡gryj¶èr i ¡s浶èn ¡ve hi = lusene myldrer hos hende i sengen. AEsp.Læsø. æ hem¶èl æ så fu¬¶ å stjanèr te di gry¶èr = himlen er så fuld af stjerner, at de vrimler. $Lødderup. \ (hertil, som rent forstærkende sms.led hhv. adv.:) gry´, gryendes = vrimlende, gevaldig (fuld) [spor. i Vends] hÉr huwè wa så gry·èndès fu¬¶ å luw¶s (= hendes hoved var så) vrimlende fuld af lus. $Hellum. Være gryefuld af Uting (= utøj). Melsen.1811.
| gruttings·kværn | Ìgryde |
| Sidens top | |