gry
Çgryde´| gry | Çgryde´ |
Se også Çgryde´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.9; også (tryksvagt, i mængdeangivelse som fx en gryde ¡grød) ®gry _ som 1.sms.led: se Çgryde´. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: gry·n MØJy (± HadsH), sideform i Vends; gryjdèn ØHanH (NJy). _ plur.: »kort 2 (med noter), jf. også K 6.2, K 6.3, K 1.9.
\ Ìogså gry· Vends; også gryj· ØHanH; Çdog gryj·Û $Agger; også gryj·Û Mors; også gryj·r Thyholm; Èogså gry· spor. i Him og NDjurs; ¢også gry·Û spor. i Ommers´SØ; også gry·©, gry·j NingH (MØJy´SØ); £også gry·r spor. i SønJy´V; Àogså gryj·Ûè, gryj·r, gryjrè Thyholm; også gry·èr Ommers´S; Îogså grørèr Sall; også gry·rèr Hards; også grørè spor. i MØJy; også gryjèr MØJy´M; {dog gryrè $Mandø.
1) = rigsm. (om gryde af jern el. kobber; tidligere også om brændt lerpotte, stedvis benævnt sort gryde; som regel om gryde forsynet med to ører, men spor. også om større gryde med hank til ophængning i »åben skorsten). de ku næm¶ ski¶è te dæ fi¬ æn klat su¶èr ni¶èr i æ gry·r næ¿r di tu æ lå© å¿ får¶è si¶è te¿r = det kunne nemt ske, at der faldt en klat sod (fra den åbne skorsten) ned i gryden, når de tog låget af for at se til det (dvs. grydens indhold). Skautrup.H.I.69. Kakkelovnen (var) ligesom hos andre Smaafolk ¨ dannet af en Gryde, som var hvælvet over en Runddel, lavet af tynde, paa Enden staaende Mursten. Gaardboe.FV.269. på fiskerbådene havde de en gryde, som de havde slået den ene side af, og som de brugte til ildsted _ kedel, pande og kogegryde stod over ildstedet på en trefod. AEsp.VO. dæ va Ámånè Ástæj· di ho èn Ágry· ¡yñè, de va få· gi ¡klaµ væn di ¡task = der var mange steder, de havde en gryde under (dvs. under logulvet, hvor man tærskede kornet); det var for at give klang, når de tærskede. $Als. De mest primitive Jydepotter blev lavet i Idom ved Holstebro. De var baade tunge og klodsede; det var derfor ogsaa med en vis Beundring, at en gammel Mand, der havde kørt med disse Potter til vestjyske Markeder, omtalte æ Sønderlands Gryder, dvs. Potterne fra Vardeegnen. HPHansen.JL.14. I 1801 er der 41 Beboere, som "gør Gryder" (dvs. fremstiller jydepotter), det er næsten alle Gaardmændene og en stor Del af Bolsmændene. HKKrist.ØHorne.82. æ gry·Û me§t o æ bu¶èr, så ka di smo¿ åw laµ ve! = gryden midt på bordet, så kan de små også nå ind (til gryden, som alle spiste af). Vestjy (F.). vi hå¿r kon jæn¶ gry·Û te ¡wås (= vi har kun én gryde hos os), dvs. husbonde og tyende spiser sammen. Sydjy (F.). De Skrataddel ¨ ka it æd a Gryd mæ der Folk, di ska aaltier ha Særkost = den »skratadel kan ikke spise af gryden med deres folk, de skal altid have særkost. NVDorph.1833. Saa kam æ Nabofolk mæ Grydder aa Potter aa kywlt po æ Dahr lissom Nyosawten = så (dvs. ved »kør´i´hus´gilde) kom naboerne med gryder og potter og kylede (dem) på døren ligesom nytårsaften. AarbMors.1926.105. (i leg:) Ved Kogildet udpegede Drengene en "Konge", som Karlene gjorde det ved Ridegildet. Hos Drengene foregik det ved at "slaa Gryden", som det hed. Gryden var gerne en gammel Jydepotte. Drengene blev efter Tur bundet for Øjnene, fik en Stok i Haanden og blev svinget rundt. De skulde saa slaa Gryden i Stykker. Den det lykkedes for var "Konge". AarbRanders.1947.79. _ (talemåder:) Smaa Gryrer hær aa Yrer = små gryder har også ører. Sundeved. Næe dæn it fo¶e, dæ gry·en rø¶e, så fo¶e dæn heller it, dæ Plowen ky¶e = når den intet får, der rører i gryden, så får den heller intet, der kører ploven. MØJy. Han gjø Øwen som Paatte o Nieshwolle som Gryrre = han gør øjne (så store) som potter og næsehuller som gryder. Aakj.Opt. De hò wat i Gry·, föri de kam i Påt (= det har været i gryde, førend det kom i potte), dvs. De smaa Børn har hørt det fra voksne. Vends. _ (overført:) der var ikke godt i gryden (dvs. i vente). Krist.Anholt.87. at slaa sin pot’ el. gryd’ i stykker = at gøre barsel. Him. (spøgende:) dæñ ¡vi¬¶èst ¡pøls i gry·Ûèn = den vigtigste af hele forsamlingen. $Gosmer. kåkèkuenen ¨ wa jo li· ¨ ve¶ å væ Ûèn ve©tist pöl·s i gry·Ûèn = kokkekonen var jo lige ved at være den vigtigste pølse i gryden (ved et gilde). NPBjerreg.Ommers.51. \ den slemme gryde = »lødgryde, hvori man opsamlede urin til vask og farvning af tøj [spor. på Mors, i Hards og SVJy] Oldemor var efter den Tids Forholde ret proper, dog havde hun æ slem· Gry·d (Lødgryden) staaende paa Arnen, og den pyntede ikke i Køkkenet. HPHansen.GF.I.165 (jf. KrSøndergaard.G.20). Om Vinteren stod "waa Mu¶es (= vor moders) slem· Gry·r" ¨ paa Ildstedet pakket varmt ind med Aske, for at Indholdet kunde holdes lunkent. Om Sommeren blev det pakket ned ved Kaalgaardsdiget (= diget omkring køkkenhaven) i Hø o. lign. Steensberg.SS.22.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = grydes indhold [spor. afhjemlet] nÉ¿ gry·èn blywè ¡we å ko·© ætè de dæçj æ tò å i¬¶èn æ dèr e·èn hÉ©sè te ste· = når gryden bliver ved med at koge, efter at den er taget af ilden, er der ingen hekse til stede. Vends (F.IV.187). _ (spec.:) a ska ko© gri· i¡da = jeg skal koge gryde (dvs. lave suppe) i dag. $Tved.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = naturlig fordybning, lavning (især i klitter) [spor. afhjemlet] står¶mi rywwer såmtijjer hwòller i klÉtti, så der blyw¶wer no dyjb gry·r = stormen river sommetider huller i klitten, så der bliver nogle dybe gryder. AEsp.VO.
4) = lille, gravet hul (i legen »so´i´hul) [spor. i Nord- og Midtjy]
| gry | Çgryde´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}