Çgrutte
grutte·kværn| Çgrutte | grutte·kværn |
Se også Ìgrutte (subst.), Çgrutte (subst.)
verb. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.4. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også gro§è Sall. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også grø÷t hhv. grøt Vends; også grø§t hhv. grøt $Torsted, $Havbro; (præt.) også gro§t spor. i Hards´Ø; (ptc.) også grot MVJy´Ø (og her dominerende), spor. i Sydjy.
\ Ìogså grÒ÷t spor. i Vends; Çdog grå§t $Jelling; også gråt spor. i MØJy´S; også gru§t spor. i SVJy´SØ.
[vist opr. flere ord, der er faldet sammen i jysk, jf. særskilte etymologier for betydning 1 og 2]
1) = knuse; ødelægge [muligvis afledning til vestnordisk grjót (= grus), jf. grud; Nord- og Vestjy (dog kun spredt i hovedparten af SVJy, kun spor. i Thy´N og ´M samt SVJy´SØ, og ikke afhjemlet fra Læsø); se kort; syn.: grase 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
En af mine fortællere havde ¨ set gamle koner "grot¶ må¬t" (= grutte malt til brygning) med en sten på bilæggeren (= kakkelovnen). HPHansen.Opt. Dæ· lo¶ Jæns Ikjær mæ blu¿è úr a bo·dè niès å moñ¶. Æ tër hår grot hans ¡si·ªbi¶èn å splet hans tröj· i smo¶ stø·kèr. Dø¶ wa hañ, de wa re·lè = der lå Jens Ikjær med blod ud af både næse og mund; tyren havde knust hans sideben og splittet hans trøje i små stykker; død var han, det var sikkert. Steensberg.TN.47. han fek èn ¡lem¶ ¡grot (= han fik et lem gruttet), dvs. han blev lemlæstet. $Give. (tingsvidne 1774:) hun saae, at hendes Søn tog et Støkke Træe i Gaarden og slaaeg efter (= kastede mod) Huuset, hvoraf sprang en Splind imod Vinduerne og graattede (= knuste) nogle Ruder. AarbSkive.1918.136. han kan groot ål dem redskaber han for i hans hinner = han kan ødelægge alle de redskaber, han får i hænderne. Hards. _ (talemåde, med varianter, med spil på betydning 2:) A ska grøtt dæ saa smoo, som du va møllmaa·lt = jeg skal grotte dig saa smaat, som du var møllemalet. Trusselsord. Schade.67. _ (overført, ptc. anvendt som adj.:) læ mæ see i frÉ, a er hi¶lt grÒtte (= lad mig sidde i fred, jeg er helt gruttet, mørbanket), dvs. ødelagt af træthed, dødtræt. AEsp.VO.I.270.
2) = sønderdele groft; grovmale (især korn til foder) [muligvis < hollandsk grutten; Nørrejy (dog kun spredt i Sydjy´SV, og ikke afhjemlet fra Læsø og Anholt), spor. i SønJy´N og ´Ø samt på Als; se kort; syn.: brække 5]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(1796:) Til møll og grotte til vor faar = til mølle og grutte til (foder til) vore får. CAnd.D.150. For omtr. 40 år siden (dvs. ca. 1850) lod man kun undtagelsesvis byggen pille (= finmale), da der derved gik for meget i svang (= til spilde); man lod byggen brække el. groft grutte, og når det så kom fra møllen, blev det druttet (= renset, jf. drøfte1) i et druttetrug. $Hellum. Formalingen af Korn til Svin og Kreaturer eller (til) Hestefoder foregik paa den "lille" Kværn eller Gruttekværnen og bestod i at knække Malegodset enten fint eller groft, hvilket kaldtes at grotte. Holstebro. Før man fik Kaffemøller ¨ knuste (groot) man Bønnerne med Saltstenen på Bilæggeren eller i et Fad ¨ eller man "groot" dem i Peberkværnen. Hards.
| Çgrutte | grutte·kværn |
| Sidens top | |
}){kind=link}