Ìgrutte

Ègrutte

Se også Ìgrutte (subst.), Ègrutte (verb.)

Çgrutte

subst. _ grot, grut Bjerre. _ genus: fk.

[vist forvanskning < skrutte x]

= mave. _ kun i flg. talemåde: De ere alle gode, der fylder e Grotte. *Sundeved (Kok.Ordspr.33). *Bjerre.

Ìgrutte	Ègrutte
Sidens top