gruble
grud| gruble | grud |
verb. _ 1.led: grußli´ Vends, $Agger; grubli´ $Vroue, $Hundslund (vsa. grobli´), $Aventoft; *gruvli´ Sall. _ 2.led: ´¡si¶è(r) etc. (se ´ere). _ bøjning: se ´ere.
[< gruble; spor. afhjemlet; spøgende]
= gruble, spekulere. Jep ¨ gik aa gruvlisiered øwer den Skat, som han haaj dremt om sku legg begrawed i æ Braaenddam = Jeppe gik og grublede over den skat, som han drømte om skulle ligge begravet i branddammen. VilbMøll.PSD.32.
| gruble | grud |
| Sidens top | |