grube¡leregrubli¡sere

gruble

verb. _ grußèl/gruwèl/gruvèl (K 4.3) NJy (vsa. gru÷ßèl Vends), Thy, NØJy; grubèl $Vroue, $Give, $Fjolde; grovèl Mors, $Voldby, $Hundslund, SVJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´è $Voldby.

[< tysk grubeln; spor. i Nord- og Østjy, desuden $Fjolde; syn.: grube¡lere, grubli¡sere]

= rigsm. ¡de ska Ûo såmèn ¡itj go å ¡grußèl ¡så¿ñt ¡øw¶èr = det skal du såmænd ikke gå og gruble sådan over. $Torsted.

grube¡leregrubli¡sere
Sidens top