grubbe·værk
Çgrube| grubbe·værk | Çgrube |
Se også Çgrube (verb.), Ìgrue (subst.)
subst. _ gru·ß/gru·b/gru·v (K 4.3). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[< middelnedertysk gruve, beslægtet med grav; spor. i Vends, MVJy, MØJy og SDjurs]
= rigsm. (fordybning, lavning, kalkbrud). (overført:) a truw¶wer dæ bette foo¶r en gru·b i hagen lissom mæ = jeg tror, den lille får en fordybning i hagen ligesom mig. AEsp.VO. _ (spec.:) En grube er en slugt med træer på begge skrænter og med et lille vandløb ned igjennem. Århus´egnen (Krist.JyA.T.V.78).
| grubbe·værk | Çgrube |
| Sidens top | |