Ìgrubbe
grubbe·gryn| Ìgrubbe | grubbe·gryn |
Se også Ìgrubbe (subst.)
verb. _ grub, gru÷b Vends; (passiv:) grobès $Skannerup. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: grubt DronninglundH (Vends); grubè BørglumH (Vends).
[< grubber (men vist ofte sammenblandet med Çgrube); spor. i Nørrejy]
= brække jorden op; løsne jorden. man grupper ¨ f.eks. til Kartofler _ for at løsne Jorden. MØJy. Hvis der er Al (= jernholdigt jordlag) i Jorden, for Eksempel i Hedejord, saa blev der sat en ekstra Jern (= plovskær) i, saa blev Jorden grubet. Hards.
| Ìgrubbe | grubbe·gryn |
| Sidens top | |