gris·øjegritle·klud

gritle

verb. _ *grittel

[formentlig < grittel; kun to sogne i KærH (SønJy); syn.: gistne, gritte]

= smøre brød og forbage det. 7´8 brød, der var smurt med en klister af rugmel + vand, blev nu anbragt på "æ »grittel" og stukket ind i ovnen mellem gløde´voldene, hvor de blev holdt, indtil brødene havde udvidet sig lidt og dannet en svag skorpe. Denne proces kaldte man "o grittel æ brø·" (= at gritle brødene). LadelundSg. \ (hertil vist, med fejlagtig udtale af forlyd, jf. grittel:) dretÏ è brøj så fek di så·n fi·n ko¡lø·è = dritle (dvs. gritle) brødene, så fik de sådan en fin farve. *Willk.Ladelund.163f.

gris·øjegritle·klud
Sidens top