Çgreb
grebe·gryde| Çgreb | grebe·gryde |
Se også Ìgreb (subst.)
subst. _ gre·ß/gre·w/gre·v/gre·f/Ágre·f/gre·b (K 4.3, K 1.9) alm.; grièv $NSamsø; gre·f $Voldby; gre·b Tønder. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; fem. $Voldby. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; Ágre·f $Bov.
[formentlig < middelnedertysk grepe, gripe, jf. Ord&Sag.1989.30f.; jf. ØMO.; Als, spredt i øvrige SønJy´S og Fjolde, spor. i NJy, MØJy, Djurs og SønJy´N; se kort; syn.: Çgreb 2]
 |  Tæt afhjemlet |
= bøjleformet hank på spand, kurv etc.; øre på kop, håndtag på krukke. Vå ¡Törèkår¶è ha ¡to¶ ¡Gre·fèr = Vor Tørvekurv har to Håndtag. HostrupD.II.1.210. I meddelerens barndom gik fattigfolk meget å båj ¡mjæÏk (tiggede mælk) i en lille potte mæ èn Ágre·f i (med en hank i). Når børnene fandt en sådan hank på marken, mente de, det var en heks, der havde lagt den der, og gik langt uden om den. $Felsted. do hæ slan e Ágre·f åw e ¡kåp = du har slået hanken af koppen. AlsOrdsaml.
| Çgreb | grebe·gryde |
| Sidens top | |