grav·øl
Çgreb| grav·øl | Çgreb |
Se også Çgreb (subst.), grebe (subst.)
subst. _ med sideformen grebe (ØSønJy´Ø). _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.3. _ som 1.sms.led: samme udtale, blot med længde i stedet for evt. stød. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. Anholt, Samsø, NØDjurs og Mols. _ plur.: u.end. (med tab af evt. stød) alm.; også gre·ßèr Vends; også gre·wèr $Læsø; også gri·fè Als.
\ Ìogså gre¿b, gre¿ß $Tved; Çogså gri¿èf SSamsø; Èogså gri¿èv; ¢dog Ágre·f $Rise, $Felsted.
[sideformen muligvis < middelnedertysk grepe, jf. Ord&Sag.1989.30f.; Nørrejy, Als, spredt i øvrige SønJy; syn.: Ìfork 2]
= rigsm. (gaffelformet redskab med 3 el. flere flade grene, tænder; anvendt til gravning, spredning af møg etc., jf. grave·greb, mog·greb). en fork hæ kon 2 tænde, en grif hæ altid mie = en fork har kun 2 tænder, en greb har altid flere. Als. en Ágre·f hæ fæm tæñè, dæ æ möjè Álæµè (end Forkens Tænder) = en greb har fem tænder, der er meget længere end forkens tænder. $Rise. Grebe ¨ er af Træ, dog træffes enkelte Grebe med "Jerntinner" (= jerntænder). SAlk.Vejen.125. Jæn¶ å æ kå·l gik mæ æn gre¿v å grawwe æ katåfler åp = en af karlene gik med en greb og gravede kartoflerne op. Ejsing.Salling.103. wi ska ¡u¿Û å graw ¡wår¶m mæ èn gre¿v mæ ¡fiè ¡grænè = vi skal ud at grave orm med en greb med fire grene. Endelave. (om tørvegravning:) man brugte en Trillebør uden Sider, og med en spidsflejnet Greb (dvs. en greb med spidse tænder) satte man Tørvene paa Børen (dvs. trillebøren) og læssede dem af paa Tørvepladsen med samme Greb. Hards. (talemåde:) de ær e§k så¿n o bru© skow¶l o gre¿b, fo hwæm dær e§k æ wån¶ tej¶r = det er ikke sådan at bruge skovl og greb (dvs. arbejde med sine hænder), for den der ikke er vant til det. $Agger. \ (overført:) få greben under noget = komme til at forstå noget, blive klar over noget [spor. i Hards, Fjends og Sydjy] han ka ett fo æ Gre’w onner ed = han kan ikke forstaa, fatte det, blive klar over det. Et godt Billede taget fra Arbejdet med Greben. SØJy. hwor a blæw benawet, da a fæk æ Grev under, hvæn a håj tåld saa dreste te = hvor jeg blev benovet, da jeg blev klar over, hvem jeg havde talt så dristigt til. Ussing.Erritsø.115.
| grav·øl | Çgreb |
| Sidens top | |
}){kind=link}