gratu¡lerende
Çgrav´| gratu¡lerende | Çgrav´ |
Se også Çgrav´ (sms.led), Ìgrob (subst.), Ègrob´ (sms.led), grove (adj.)
subst. _ graw¶ NordjyÌ, MVJy, Ommers, MØJy´NV; graw øvrige JyllÇ. _ som 1.sms.led: se Çgrav´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også (i betydning 1) neutr. ældre form i VSønJy, Fjolde (under indflydelse af nedertysk graff). _ gammel genitiv (efter til): graws Sønderjy; (bf., i "dobbelt genitiv", jf. betydning 1:) grawsèns Nørrejy. _ plur.: gra÷w/graw·/graw/gra·w/Ágraw(·) (K 2.6, K 1.3) alm.; ´èr Læsø.
\ Ìdog (ældre) grå¿ Læsø; også gra¶w Vends; Çdog gra Fanø; også gråw VSønJy (K 2.6).
1) = begravelsessted. Han (dvs. en »bydemand) kommer med Hilsen fra den afdødes Familie, om man vil komme og føÏè te graws = følge til Gravs. Hele Byen blev indbudt til (sådan) »Henfølge, en Del Naboer blev til Kaffe, og kun nærmeste Naboer og familie blev budt til Spisen. $Aventoft. di gjo graw¶èn åp (= de gjorde graven op), dvs. man sletter Gravhøjen en Maanedstid efter Begravelsen (når jorden er sunket til) og planter Buksbom og lign. i oval Form. $Vorning. _ (i overtro:) Seer hun (dvs. den gravide kvinde) i en aabnet Grav paa Kirkegaarden, faaer Barnet sorte Tænder. Schade.167. Når et barn havde engelsk syge, gik man på ¡gra·wèrèn (= på gravene) med det, dvs. på kirkegården, skar en græstørv med et hul i og puttede barnet derigennem. AEsp.Læsø. Naar Graven var ¨ gjort op (se ovf.), blev Arbejdsredskaberne lagte krydsvis paa Graven, og ¨ hvis det var en Spade, der først blev lagt ¨, blev det første Lig ¨ derefter ¨ en Mandsperson (etc.). AarbHards.1914.141f. Huller i Brødet kaldtes "Grave", og de fremkaldte en Angst for, at en af Husstandens Medlemmer skulde gaa i Graven, før Aaret var omme. MØJy. Efter Slagtningen blev Dyrets Lunger undersøgt ¨, og lige saa mange Fordybninger, som man fandt i dem, lige saa mange Grave skulde der kastes for Slægtens Paarørende i det kommende Aar. Odgaard.F.68. \ gå/stå på gravsens bred/rand = være døden nær [spor. i Nord- og Østjy]
2) = gravet fordybning; grøft, rende; meningen tydeliggøres ofte ved forled, som viser, hvilket dyr der bor i graven (fx ræve·grav), hvad der hentes i graven (fx grus·grav, ler·grav, lim·grav, mergel·grav, sand·grav, tørve·grav), hvad der behandles i graven el. hvilken behandling det får (fx aske·grav, brøde·grav, hør·grav, potte·grav). a ¡hew·s di lå¿ jo ¡hi¶èl ¡niè i èt ¡hwål, så de hå ¡nåk ¡wan¶ èn ¡graw ¡diè èñ¡g嵶 = husene de lå jo helt nede i et hul, så der har nok været en grav engang (dvs. en hulning i terrænet). Bjerre. (vejrregel:) næ¿r go¿s sø©èr haw å græw·lèµ si graw¶, så komèr æ ven§tèr i traw = når gås søger hav og grævling sin grav (dvs. hule), så kommer vinteren i trav (dvs. hurtigt). $Vroue. (når man æltede tørv var der) ¡tåw¶ i è ¡graw å ¡jen¶ te å kyè è ¡hyw·lªbo·r ¡hæn¶ å ¡jen¶ te å jawn ¡u¿Û å ¡skje·è dèm = to i (tørve)graven og en til at køre trillebøren væk og én til at jævne ud og skære dem (dvs. tørvene). $Bjerre. Var det godt Vejr (når der skulle holdes stort bryllup), blev der gravet en Grav i e Affelgaard (Abildgaarden), og derover blev der lagt Jærnstænger hvorpaa Suppekedlerne stilledes, og saa blev der fyret i Graven. Ussing.Als.146f. Man havde da en Grav foran Ovnmundingen, hvori Trægløderne ragedes ned og slukkedes ved at tildækkes med vaade Græstørv. AarbViborg.1930.99. Kloj ¨ hogt i e Disk med sin Knytnefer, te de’ kam smo Grav’ etter = Nikolaj slog i bordet med sine knytnæver, så der kom små fordybninger efter (det). Als (AlmNordslesv.1876). drengen skal ses efter i Áå¬ è Ágrikè å Ágraw· (= i alle kroge og fordybninger), om han er ren. $Als. \ faste forb.: gå i grav = grave mosetørv på gammeldags facon [spor. i ældre kilder fra Him´Ø] man tog et vist Stykke for ad Gangen, 1Ô a 2 Alen bredt og saa langt som en Mand den Dag kunde naa at grave ¨ Tørven skrælledes nu lagvis af ¨ indtil det indtrængende Vand forbød at gaa dybere. Den Mand, der besørgede dette Arbejde ¨ havde, for ikke at opælte Tørveoverfladen, et Par Fjæl bundet under Fødderne ¨ Denne Methode at skære Tørv paa kaldtes "at gaa i Grav" og bruges endnu (1893) hist og her i vaade Moser; men ¨ det afgravede Mosestykke bliver ubrugbart for Fremtiden. JySaml.2Rk.IV.20. _ komme/drive so i grav (el. lign.) = få kuglen i hul (og dermed vinde, i legen »so´i´hul) [spor. i SØJy] _ grave til gravs = grave en tørvegrav fri (for overfladejord). *$Fjolde.
| gratu¡lerende | Çgrav´ |
| Sidens top | |