grableÌgrad

grabse

verb. _ graps Nørrejy; gra÷ps $Hostrup. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< Ìgrabbe; spor. afhjemlet]

= rage til sig; snappe, fange. De ¡fø·st e ¡Rå·t kåm ¡úr å è ¡Væj, ¡grapsèt ¨ Pær·lè æn = Såsnart Rotten kom ud på Vejen ¨ fangede "Perle" den. HostrupD.II.1.208.

grableÌgrad
Sidens top