grabbes

grabse

grable

verb. _ (l/Ï K 4.8:) grafèl/ÁgrafèÏ (K 1.9). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; (præt.) grafè¬ Fanø.

[jf. frisisk grable (WbNordfries.167), nedertysk grabbeln]

 Næste betydning

1) = famle; gribe efter; gramse [Fanø, VSønJy, spredt på Sundeved og Als´S, desuden $Darum og $Løjt; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

Du maa et saan graffel i aal Teng = du må ikke sådan gramse i alting. Fanø. la væ·e mæ aa graffel aa mæ = lad være med at gramse på mig. VSønJy. va grafÏè do de·è ætè i è fo·èkrøf = hvad famler du efter der i foderkrybben. Sundeved. \ (med forstærkende forled:) over·grable. hun vild it la sæ øvergraffel a ham = hun ville ikke lade sig overbegramse af ham. *$Løjt.

 Forrige betydning

2) = gribe fisk med hænderne, på havbunden ved ebbe [spor. i VSønJy] at "grafle" ¨ brugtes paa Lavvande, naar der kun var lidt Strøm. Man lagde sig paa Knæ i de Fordybninger paa Vaderne, hvor der endnu var Vand eller i Aaens Udløb og lod Hænderne følge Bunden. Der havde Skrubberne lagt sig til Ro under et fint lag Sand, og med stor forsigtighed lod de sig fange. NMCarls.VestslesvS.73.

grabbes	grabse
Sidens top