grøn·itsken
grøn·kål| grøn·itsken | grøn·kål |
subst. _ el. (i to ord) grøn jord ($Storvorde, $Give, $Ål, $Vodder).
1) = upløjet græsmark [spredt afhjemlet (dog kun spor. i Vends, Hards´V, Ommers og MØJy´NV); syn.: Çbåre 1, Çgred] (grandebrev 1733:) Ingen maa grave eller fordriste sig til at lade grave nogen Slags Tørve i Grønjord = ingen må (selv) grave eller driste sig til at lade (andre) grave nogen former for tørv i grønjord. HimmerlKjær.1920.385. ¡grön·ªju¶èr = agre udlagt med græs, især den del, der sædskiftsmæssig skal pløjes i årets løb. $Vroue. Til Gjødningsrug er det og brugeligt at pløje Grønjorden i Ormemaaned (= juli) og lade den ligge til Rønning (dvs. Raadning) indtil Sædetiden. Schade.Mors.294. \ (hertil:) grønjords·boghvede, grønjords·byg, grønjords·havre, grønjords·hvede, grønjords·korn, grønjords·rug = boghvede etc. dyrket på grønjord (med godt udbytte pga. den forudgående braklægning) [spor. afhjemlet]
2) grönjoo¶r = det jordlag ¨ over tørvelaget, som ikke kan bruges til tørv og derfor skal ryddes væk først (inden tørvegravningen). *AEsp.VO.
| grøn·itsken | grøn·kål |
| Sidens top | |