grøbbel

grøble

grøbe

verb. _ grø·ß Vends; grø·v (spor. også grø·f) SVJy. _ præs.: ´èr Vends. _ præt. og ptc.: grÒßt Vends; (ptc.) ´èt SVJy.

[vel sideform til grobe]

 Næste betydning

1) = udhule, danne en hulning [spredt i Vends] haj grøbt e hwål i brengki = han gravede et hul i brinken (horisontalt) til vinteropbevaring af gulerødder. HornsH. grø·b = udhule, f. Eks. Træsko, Træskeer. BørglumH. \ (hertil:) grøbe·spån. grø·bspå¿n = de små spån, som fremkommer, når der hules træsko. *$Hellum.

 Forrige betydning

2) = rense el. grave grøft [SVJy (±Ø, ±S); se kort; syn.: grobe, grøble 2, grøfte 1]

Tæt afhjemlet

(vide 1727:) Hvo som ikke endrægteligen vil følge med og grøbe i Enge ¨ han bøde til samtlige Grander 3 Mk. = den, der ikke i i fordragelighed vil følge med og grøbe i enge, han skal til samtlige grander (jf. Ìgrande 1) bøde 3 mark. HKKrist.ØHorne.57. \ (hertil:) grøber = grøftegraver. *JBrDaugaard.ca.1825.

grøbbel	grøble
Sidens top