grævlinge·hund
grøbe| grævlinge·hund | grøbe |
subst. _ grøw¶l, gröw¶l Hards; grøfèl SVJy; grøpèl Sønderjy; også chrøbèl $Fjolde. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< nedertysk grüppel (= afvandingsrende)]
1) = spade; kraftig greb [spredt i Hards og SVJy, spor. i MØJy´V; syn.: grøble·spade, grøble·greb] De ældste Spader, man kan huske, var af Træ i et Stykke, men med Jernbeslag på den nederste Kant og et smalt Stykke, hvor man satte Foden på. En sådan Spade kaldte man en Gröw¶l. Hards (HPHansen.Opt.). Når de gamle Tørvespader blev knækket eller forslidte, så de ikke kunde bruges at grave Hedetørv med, kaldte man også denne en Gröwl og brugte den at grave med. Hards. grøfèl = almindelig arbejdsspade, lige i skaft og blad, modsat den krumme. $Darum.
2) = lille grøft; gravet rende til afvanding af mark [spredt i SønJy´SV, desuden $Fjolde] En "grøbèl" er den mindste type grøft, et spadestik dyb og med samme bredde som den smalle "grøbèlspa·j". VSønJy. æn grøbèl = lille Afvandingsgrøft i lave Fenner. $Aventoft.
| grævlinge·hund | grøbe |
| Sidens top | |