græssegræssen

græsselig

adj. _ med sideformen grisselig. _ græsèli (spor. også græsèlè) Nørrejy; græslè ØSønJy (også grislè spor. i ´S); gres(è)lè Als.

[< rigsmål (i SønJy dog snarest < (middel)nedertysk greselik, grislik); spredt i ØSønJy´S, spor. i NVJy, Fjends og Midtjy´Ø; syn.: grusselig]

= rigsm. hañ hæ så·n græslè ve· i e Ája·t = han har så frygtelig ondt i hjertet. Sundeved. Han ær èn ¡græsèlè ¡Dr浶 = Han er en græsselig (uvorn) Dreng. HostrupD.II.1.216. de æ græslè kolt = det er frygtelig koldt. Åbenrå. æ kå it sæj æ hæ yñè èn så greslè ¡ga¬t = jeg kan ikke sige, at jeg har yndet den (dvs. boghvedegrøden) så forfærdelig meget. Als.

græssegræssen
Sidens top