græsseliggræsser

græssen

subst. _ gre·sèn Mors, Hards, SVJy; græj·sèñ $Hostrup; Ágræjsiñ $Rise.

[< græsse; spor. afhjemlet]

= græsning. Hud’n er æ Awl i Sommer, / å innd æ Greesen i æ Lokk? = hvordan er avlen i sommer, og hvad med græsningen i lukket (= indhegningen). SStef.S.27. Væn der ha me·r end jæn Æng, brug’r gjæn den jæn te Grejsend for æ Ungkre o den a’en te Jøslæt = hvem der har mere end én eng, bruger gerne den ene til græsning for ungkreaturerne og den anden til høslæt. VSønJy.

græsseliggræsser
Sidens top