græs·rytter
græsselig| græs·rytter | græsselig |
verb. _ med sideformen græssie. _ græj·s/Ágræj·s (K 1.9) Vends, Him´Ø, Sydjy og Sønderjy (dog Ágre·s syd for rigsgrænsen og på Als, jf. Ìgræs); grÉ·s, gre·s NVJy; gre·s Him´V, MVJy; græs, gres Midtjy´Ø; græsi $Voldby; gresiè $Gosmer. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. $Voldby; græjs SlogsH (ØSønJy); gres KærH (ØSønJy); græs $Fjolde. _ præt. og ptc.: ´t alm.; (ptc., med stød:) gre¿st/græj¶st (etc., analogt med grundformen) Thy´S, $Lødderup, Him´V, Hards, SVJy og Sønderjy´NV; ´et (K 6.1) Midtjy´Ø, SØJy og TønderH (VSønJy); u.end. $Voldby.
1) = æde græs [spredt afhjemlet] E Ko ha væt skit, dænd vild slæt í græj·s = koen har været dårlig, den ville slet ikke græsse. HostrupD.II.1.215.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lade (dyr) græsse; have dyr på græs [spredt afhjemlet] Haj ka grÉ·js ty·w Tjy¶r = han kan græsse (dvs. har græsning til) 20 køer. Vends. hæ·sten blÒw græjjst i æng¶en om nætten = hestene blev græsset i engen om natten. AEsp.VO. Medens Karlene om Middagen fik sig en Lur, måtte Drengene "græis" med Hestene ved Gærder og Grøfter. ØSønJy. Må a græj·s mi Ku¿ å di Di·ggro¿v = må jeg trække lidt om og græsse med min ko på din digegrøft. SØJy. Karlene di fæk å ¡fo¿r ¡gresè (= de fik et får græsset, dvs. fik græsningsret for et får) + 90 Kr. om Året. $NSamsø. hañ ¡græs an ¡masè ¡fætªtøj· (= fett´tøj, jf. ´tøj x), dvs. han græsser en Mængde Fedekvæg. $Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = give græs (om areal) [spor. afhjemlet] dæñ¶ fæn· græj·sèr gåt = den »fenne giver godt græs. $Darum
Forrige betydning - Næste betydning
4) = sprede, udbrede på græs [spor. i Nørrejy] (hørren blev) "græsset", idet den bredtes tyndt ud paa Græsjord og henlaa tre, fire Uger for at bleges. Mejborg.NB.188.
5) i faste forb. (på tværs af betydningsinddelingen ovf.). _ græsse ¡af. a) = lade dyrene æde al græsset på et areal [spor. afhjemlet] sè¡hans ªrow (= sankthansrug) er vistnok ikke alm. nu mere; de grest vi ¡å¿ dæñ føst o¿r, hæjsèn blöw ær få stu¶èr (= det afgræssede vi det første år, ellers blev det for stort). Skautrup.H.I.148. _ b) = med græstotter markere skel i fællesejet eng. *$Darum (jf. F.I.500f.). _ græsse ¡op. a) = afgræsse [spor. i Vends og Him] Di ny Kløver, som vi kalds dem, di mat jo ens jan grejses op men skul sto a slos te Borhø = de ny kløver (dvs. førsteårs græsmark), som vi kaldte dem, de måtte jo ikke gerne afgræsses, men skulle stå og slås til »bårehø. BørglumH (Vends). _ b) = bringe nyslået græs fra et vådt område op på tørt land [spor. i Hards] Ved Ringkøbing fjord kunne det ske, at "underlandet" var så vådt, at det slåede (græs) måtte "greeses" op. Noe.Velling.II.43. _ græsse ¡ud = sprede nyslået græs (for at lade det tørre) [spredt i LBælt og ØSønJy´N; spor. i Midtjy´Ø] Når Karlene slog Græs, måtte en Pige eller Dreng sprede det ved Hjælp af en Rive. Det kaldte man "å græis ur". ØSønJy.
| græs·rytter | græsselig |
| Sidens top | |