Jysk Ordbog - græde

græde

verb. _ græ·Û/græ·/græ·r/græ·j/græ·è/ Ágræ·è (K 4.1) alm.Ì; grÉ·(è) Vends; greæt $Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2) NVJy, Han (med tilgrænsende egne af Vends´SV)Ç, Him´VÇ, MVJyÈ; græ¿èr Vends; græÛ¶èr/græÛ¶è (K 6.2) Him´Ø, Ommers, Djurs (± Samsø), MØJy´SØ, SyJy; græj¶è MØJy (±SØ); grær¶è Samsø; grær¶è/grærè (K 1.1) Sønderjy¢. _ præt.: (u.end., men med tilkomst af stød el. bortfald ac acc.2:) græ¿Û/græ¿r/grÉ¿(è) etc. (K 4.1) alm.; også græÛ¶ Him, Anholt; også græj¶ MØJy´S; græ·è $Rømø, $Øsby, Åbenrå, Sundeved´Ø, Als; grå·è øvrige Sønderjy´SØ (K 1.1)£; grå¿è $Agerskov, $Hostrup, $Aventoft; (med overgang til te´bøjning, ud fra ptc.´formen:) græ§t $Fanø, sideform i GørdingH (SVJy) og TørrildH (SØJy); også græ·t HadsH (MØJy). _ ptc.: græt alm.; græ¿t Djurs, MØJy´Ø og ´S (dog græj¶t VoerH).

\ Ìogså *gre·j hhv. *gre·Û MØJy´S, SØJy´NØ; Çdog alm. græ·Ûèr (med indskud af Û, jf. K 4.1); Èogså græ·rèr (jf. K 4.1) Sall, Fjends´N ; fra Fjends´S er præs. ikke sikkert oplyst; ¢dog græÛè(r) $Fjolde; £også *gra iflg. Hagerup.Angel.30+148.

[vist < rigsmål, jf. DSt.1921.103, KrMøller.O.27; syn.: råle x, skrige x, skræbe x, tude x]

= rigsm. Når vi sagde: hva græer do for (= hvad græder du over?), var det medfølende el. trøstende (modsat:) Hwa stoe do o flæber for (som var) bebrejdende el. nedsættende. Fjends. Hon hojj ¨ put hin nie aa dækket hin te om Awtenen ¨ greht øwe hin neh hon wa syg ¨ aa lah hin de hon ku leh hin = hun havde puttet hende (dvs. datteren) ned og dækket hende til om aftenen, grædt over hende når hun var syg, og lært hende det hun kunne lære hende. Thomaskjær.L.4. ven dæ va jen dø i e Sogn. Så gik hun rundt å hjalp å græ. Hun kun skrich mæ tø Øjn li som et Svin = når der var en død i sognet, så gik hun rundt og hjalp med at græde; hun kunne græde med tørre øjne ligesom et svin (jf. talemåde ndf.). HAlsinger. (JyTid. 12/11 1950). (substantiveret:) Pas no po dæ it ska kom en Græed ud o et (= pas nu på, der ikke skal komme en græde ud af det, dvs. at en ikke kommer til at græde), f. Eks. naar Børn under Leg er lidt voldsomme. Ommers. (vbs.:) pi©ern ku wæ we¶ æn græ·Ûèn, åm di skul ha dæñ¶ = (tjeneste)pigerne kunde være ved at græde, hvis de skulde have den (dvs. det sidste neg i høsten af havre, jf. havre·pig 1). Kvolsgaard.L.56. (spec.:) Hun haa grædt te mæ manne gang = hun har beklaget sig til mig mange gange. ØLisbjergH (MØJy). _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) Græ¶ entj, do ka wær ha¶remt nåk æn¡da (= græd ikke, du kan være bedrøvet nok endda). Siges til et grædende Barn. AarbVends.1935.126. (spøgende:) Do skit græ·j, Grete, dæ æ flie grøj i gry·n = du skal ikke græde, Grete, der er mere grød i gryden. MØJy. "Æ er ligh glaj!" soi han æ Dreng, da gik han aa graar = jeg er ligeglad, sagde drengen, da gik han og græd. Feilb.FH.148. de è bæjèr bå¿nt græÛ¶èr en måw¶rèn (= det er bedre, at barnet græder end moderen). Brugt ¨ da Talen var om en Husmands Børn, der vilde stjæle. Ommers. Komme dint æri, saa komme de helle ent græri! (= kommer der ikke arving, så kommer der heller ikke græden), siger de barnløse Folk (som trøst). SSamsø. væn bö¿n fo¿ dje vilè så græÛ¶è di e§t = når børn får deres vilje, så græder de ikke. $Lejrskov. Dæn dæ sønge po fååsten Hjåået om Muuenen komme tee grææd enden Awten = den, der synger på fastende hjerte om morgenen, kommer til at græde inden aften. Djurs (andetsteds fx med varianten griner om morgenen). Hwånnsownere sjønger te mennæt å græd¶er te daw¶ = folk fra Horne (i SVJy) synger til midnat og græder (så) til daggry. Krist.Ordspr.518. "Græ· ka a intj, mæn a ska jör mæ så liè som a ka", så· Maj, haj sku følè hans Kuèn te Jo·r = græde kan jeg ikke, men jeg skal skære ansigt, alt hvad jeg kan (jf. led x) _ sagde manden, han skulle følge sin kone til jorde (dvs. til graven). AarbVends.1929.284. I græ’er intj faa de der hæjer jer, men faa de der sto jer for = I græder ikke for det der hænder jer, men for det der forestaar. Vends. dæñ¶ dæ vel ha å¬· de si øw¶n si¶èr, dæñ¶ mo græ·r nå¿r di añèr li¶èr = den der vil have alt hvad hans øjne ser, må græde når de andre ler. $Vejrum. den græÛ¶èr it få pæ·µ, dær olè hå haj¶ nuèr = den græder ikke for penge, som aldrig har haft nogen. Ommers. Til denne slags Folk (der hykler fortvivlelse) siges der spottende: "Do grædde mæ tøer Øwn (= du græder med tørre øjne) lisom Thyrris Gris". Djurs (JySaml.3Rk.I.88f.). Aa græd fo e Dommer er for sild grædt = at græde for dommeren er for sent grædt. SJyMSkr.1941.109. èn stoèñ skræÛè, èn seÛèñ te·skè å èn gre·Ûèñ smej æ di reµst fålk de è ¡te = en stående skrædder, en siddende tærsker og en grædende smed er de ringeste folk, der er til. $Hundslund (andetsteds fx med varianten en grædende bejler). (remse:) de rænè, de rænè, de blyw¶è te wañ¶, di hæ·skiñ pi©è di græj¶è få mañ¶ = det regner, det regner, det bliver til vand; de Herskind piger de græder for mand (dvs. efter at få en mand). MØJy. _ (overført:) vinèrèn hå græt = Vinduerne har haft Vandperler til at trille nedad (indvendigt _ i let Frostvejr). $Vorning. tar din öwn, di nies dæn græjè = tør dine øjne, din næse græder (dvs. løber). MØJy. \ med grædende tårer = med tårer i øjnene [vist < ældre rigsmål (via kirkeligt og litt. sprog); spor. i Nord- og Midtjy] da kom min Morbroder ¨ og fortalte med hans grædende Taarer, at hans Søn Niels ¨ var druknet i en Mergelgrav. Krist.MSH.33. _ (hertil også:) De ær æn græ·ens Ønk’ (= ynk), dvs. Det er ganske forskrækkeligt. AarbVends.1942.211.

gryve	grædende
Sidens top