gnistÌgnitte

gnistre

verb. _ med sideformerne gniste, nistre, niste. _ (´er K 6.2:) gnistèr alm. i Nørrejy; også gnist, gnij·st $Agger; også nistèr spor. i Midt- og Sydjy; nistèr/Ánistèr (K 1.9) alm. i Sønderjy; også nist VSønJy, $Fjolde. _ præs.: ´er el. u.end. (K 6.3, K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et el. u.end. (K 6.3, K 6.1) alm.; gnistèrt $Læsø.

 Næste betydning

1) = udsende gnister. de wa ¡li· de ¡gnistrèt oñè è ¡hæ·stªskew¶ = det var lige så det slog gnister under hesteskoene. $Bjerre. ¡nistèr æ ¡ar·n? = gnistrer Arnen (dvs. ovnbunden)? spurgte man ved Fyringen i Bagerovnen. Naar man skrabede paa den med Ragen, skulde det gnistre (så var ovnen varm, så brødene kunne komme ind). $Vodder. (talemåde:) è ¡i¬ dæñ Ánistrè, de gi Áfræmèt = ilden den gnistrer, det giver fremmede (dvs. der kommer gæster). $Øsby. _ (overført:) han æ så gaÏ te han Ánistèrè = han er så vred, at han slår gnister. $Rise.

 Forrige betydning

2) = tindre, glimte, glitre. de wa li· hans Øwn di gnistret = det var lige så hans øjne skød lyn (pga. vrede). MØJy. i sot kat ka gnister, nær mæ stryger dæçj imò hoo¶n i mÒrrk = en sort kat kan "gnistre", når man stryger den imod hårene i mørke. AEsp.VO. sæ¡hansªwår·mèn gnistrèt i ¡vejªgröwtèn = sankthansormene glimtede i vejgrøften. $Hundslund. æ Ri·m nistret i æ Sol = rimen glitrede i solen. ØSønJy. Æ ¡fek et ¡Slaw å è ¡Ho¶j, te de ¡nistèrèt få min Öw¶n = jeg fik et slag på hovedet, så det gnistrede for mine øjne. HostrupD.II.3.44.

gnistÌgnitte
Sidens top