gnistreÇgnitte

Se også Çgnitte (verb.)

Ìgnitte

subst. _ gne÷t alm.; gnet Vends´SV; gnit $Læsø. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. $Læsø. _ plur.: ´er (K 6.2).

[jf. norsk gnet(t); Vends (dog kun spor. i ´S), Læsø, spor. i Han og Thy´N; se kort]

Tæt afhjemlet

= lille del af noget, et lille gran. Melsen.1811. A fæk æn Gne·t i met jæ·n Y·w = jeg fik en gnitte i mit ene øje. Vends.

gnistreÇgnitte
Sidens top