glubende
glubsk| glubende | glubsk |
Se også gluffe (verb.)
verb. _ glovèr _ præt.: u.end.
[af uvis opr.; spor. i Hards; syn.: Ìglase 1]
= slikke pillet æg rent; glatte nylavet kødbolle (i munden). nåwè a di gam·l kø©sèr ¨ glovèr æ klø·sèr for o fo dæm pæ·n gla¶t, o de gik så¶rn te (= nogle af de gamle kokkekoner glubrede kødbollerne for at få dem pænt glatte) ¨ Konen tog med en tre fingre en klat køddej (= fars), og det trillede hun i (hænderne), og så puttede hun bollen i munden for at glatte den, og så spyttede hun den ud i den varme suppe, der stod på skorstenen (= ildstedet). FestskrSkautrup.352f.
| glubende | glubsk |
| Sidens top | |