glo·vælling

glubre

glubende

adj. _ glu·ßi Vends; glu·biñ MØJy.

[< rigsmål; spor. i Nørrejy]

= glubsk. haçj kam som èn glu·ßi lÒw· = han kom som en glubsk løve. Vends. de smaahgt godt, aa a oi aa drak mæ en gluben Appetit = det smagte godt, og jeg åd og drak med en glubende appetit. MØJy (JyUgeblad.II.239).

glo·vælling	glubre
Sidens top