Çglinte
glinte·orm| Çglinte | glinte·orm |
Se også Ìglinte (subst.), Çglinte (verb.)
verb. _ gleñ§t Hards (spor. vsa. gliñ§t); gliñ§t SVJy (spor. vsa. gleñ§t). _ præs.: ´èr _ præt.: ´et (K 6.1).
[jf. Ìglint; spredt i Hards´M, spor. i SVJy]
= urinere stødvis (el. med tynd stråle); især om mænd og heste. (hoppen) glinter, den er hingstegal (den lader sit vand i små portioner hele tiden). UlfborgH. \ (også) = stænke, spilde. "lev å gliñt", dvs. løbe med Vand, så det af til giver Stød og skyller over Bredden (= beholderens kant). *UlfborgH (Røjkjær.Opt.). Hur¶en æ¶ ær du står å gleñ§te = hvordan er det, du står og spilder. *SkodborgH (PKMadsen.Opt.).
| Çglinte | glinte·orm |
| Sidens top | |